Der er 32 hold, der skal slås om at blive Verdensmester i kvindefodbold, og i denne artikel kommer vi til at gøre jer lidt klogere på den kommende VM-slutrunde.
Hvad | VM i fodbold for kvinder |
Hvornår | 20. juli - 20. august 2023 |
Hvor | Australien og New Zealand |
Stream | Viasat |
Odds | USA 4.00, England 5.50, Spanien 5.50, Tyskland 9.00 |
Dette års VM i kvindefodbold bliver afviklet i Australien og New Zealand, og for første gang nogensinde er der 32 hold med ved slutrunden, ligesom vi plejer at se det hos herrerne.
De første kampe ved slutrunden bliver spillet den 20. juli, og slutrunden kommer til at strække sig i en måned, da finalen bliver spillet den 20. august.
Det er de to værtsnationer, der åbner slutrunden den 20. juli, hvor New Zealand møder Norge, og efterfølgende spiller Australien mod Irland. Det er de to eneste kampe, der bliver spillet den dag.
For de danske seere får det selvfølgelig betydning, at kampene spilles i Australien og New Zealand. Det betyder, at mange af kampene spilles meget tidligt dansk tid, så man skal tidligt op for at følge med i dem alle sammen.
Den første VM-slutrunde for kvinder blev afholdt tilbage i 1991, så når der denne sommer spilles i Australien og New Zealand, så er det niende gang, der bliver spillet et VM i fodbold for kvinder.
Der er otte grupper ved VM-slutrunden, hvor der er fire hold i hver. De to bedste hold går videre fra gruppen, og så skal der spilles ottendedelsfinaler, kvartfinaler, semifinaler og finale.
Der er altså 16 hold, der skal med videre fra gruppespillet, og her giver vi dig et overblik over, hvordan de forskellige grupper ser ud.
Gruppe A
New Zealand
Norge
Filippinerne
Schweiz
Gruppe B
Australien
Irland
Nigeria
Canada
Gruppe C
Spanien
Costa Rica
Zambia
Japan
Gruppe D
England
Haiti
Danmark
Kina
Gruppe E
USA
Vietnam
Holland
Portugal
Gruppe F
Frankrig
Jamaica
Brasilien
Panama
Gruppe G
Sverige
Sydafrika
Italien
Argentina
Gruppe H
Tyskland
Marokko
Colombia
Sydkorea
Som man kan se, er Danmark i Gruppe E, hvor modstanderne er England, Haiti og Kina. På papiret er det en gruppe, hvor danskerne har fine muligheder for avancement. Englænderne er klart gruppens stærkeste hold, men så må danskerne også være favorit til at tage gruppens andenplads.
Det er første gang siden 2007, at Danmark er med ved en VM-slutrunde for kvinder, og hvis det lykkes dem at gå videre fra gruppen, vil det være første gang siden 1995.
Går danskerne videre fra gruppen, venter der en ottendedelsfinale, hvor modstanderen skal findes mellem Australien, Irland, Nigeria og Canada fra Gruppe B.
Danmark skal spille tre gruppekampe, og planen for dem ser således ud:
Kina: 22. juli – kl. 14:00
England: 28. juli – kl. 10:30
Haiti: 1. august – kl. 13:00
Ud af de otte VM-slutrunder der har været spillet tidligere, har USA vundet de fire af dem. Det er også dem, der har vundet de to seneste i 2019 og 2015. De er også favoritter til at blive Verdensmestre igen i 2023.
Amerikanerne er klart den stærkeste nation i kvindefodbold, men der er selvfølgelig også nogle europæiske nationer, der kan følge med, hvis de spiller op til deres bedste.
Dem der skal kunne true USA ved denne slutrunde, det vil være hold som England, Tyskland og Spanien. Tyskland har været Verdensmestre to gange tidligere i 2003 og 2007.