Der er kun fire hold tilbage i Europa League her i 2024/2025 sæsonen, hvor vi nu er nået frem til semifinalerne.
I den anledning kigger vi her lidt nærmere på de største præstationer, de fire hold har leveret i europæisk fodbold gennem historien, og dykker lidt nærmere ned i dem.
Her kigger vi nærmere på Athletic Club, der ikke har de største europæiske kampagner i historien, men alligevel har blandet sig lidt, hvor det har været sjovt.
Athletic Club, bedre kendt som Athletic Bilbao, er en af de mest unikke klubber i europæisk fodbold. Klubben, der udelukkende stiller med spillere fra Baskerlandet, har opnået stor respekt – ikke bare i Spanien, men også internationalt – for deres trofasthed over for identitet og tradition. Selvom Athletic aldrig har vundet et europæisk trofæ, har de haft flere mindeværdige og stærke europæiske kampagner, der har cementeret deres status som en klub med hjerte, vilje og storhed.
Athletic Club trådte ind på den europæiske scene i begyndelsen af 1950’erne og deltog senere i European Cup (nu Champions League) og UEFA Cuppen. I de tidlige år var det dog svært for klubben at bryde igennem, især fordi de kæmpede mod tidens storhold uden at købe spillere udefra.
Men gennem årene blev San Mamés, det ikoniske stadion kendt som "La Catedral", et skræmmende sted at besøge for mange europæiske modstandere. Det var her, Athletic begyndte at skrive deres europæiske kapitel med mod og intensitet.
Athletics hidtil største europæiske bedrift kom i 1976/77, hvor de nåede finalen i UEFA Cuppen (forløberen til Europa League). Under ledelse af Koldo Aguirre spillede Athletic sig hele vejen til finalen og slog hold som Milan og FC Barcelona ud undervejs.
Finalen stod mod Juventus, og det blev en tæt og dramatisk affære. Juventus vandt det første opgør i Torino med 1-0. I returen i Bilbao gav Athletic alt – og de vandt 2-1 foran et eksploderende hjemmepublikum. Men det var ikke nok: Juventus vandt finalen på reglen om udebanemål.
Trods nederlaget var det en enorm præstation for klubben, og spillere som Dani, Iribar og Amorrortu blev helte i Baskerlandet. Det var et af de øjeblikke, hvor klubbens filosofi stod stærkt i mødet med Europas elite.
Athletic Bilbao oplevede en ny europæisk storhedstid i 2011/12, da de under den karismatiske argentinske træner Marcelo Bielsa gik hele vejen til finalen i Europa League.
Holdet spillede en intens, offensiv og højpressende fodbold, som fortryllede fodboldverden. Undervejs eliminerede de mægtige Manchester United i 1/8-finalen med to imponerende præstationer – 3-2 på Old Trafford og 2-1 hjemme – i kampe, hvor spillere som Iker Muniain, Fernando Llorente, Ander Herrera og Oscar de Marcos stjal overskrifterne.
I semifinalen besejrede de Sporting CP, og finalen mod Atlético Madrid i Bukarest blev set som kulminationen på et romantisk europæisk eventyr. Men her mødte Athletic deres overmand i Radamel Falcao, som med to mål sikrede Atlético en 3-0-sejr.
Trods nederlaget blev kampagnen et symbol på Athletics potentiale og styrke. Deres fans rejste i tusindvis til Bukarest, og mange betragtede sæsonen som en sejr i sig selv – for spillet, passionen og troen på en anderledes fodboldfilosofi.
Athletic Club har måske ikke et skab fyldt med europæiske trofæer, men deres historie er rigere end de fleste. De har nået finaler, slået giganter, fortryllet med deres stil og gjort det hele med spillere fra deres egen baghave.
Deres europæiske bedrifter er derfor ikke bare triumfer i fodbold – de er triumfer for kultur, værdier og stolthed. Og i en tid, hvor fodboldens kommercielle karakter ofte overskygger romantikken, står Athletic Club som et lysende eksempel på, hvad fodbold også kan være.