Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

Fodbold: Bliv klogere på Lars Knudsen

Lars Knudsen er lige nu dansk landstræner, og ham forsøger vi at gøre dig lidt klogere på i dette lille portræt.

Det kom som lidt af en overraskelse, da Lars Knudsen blev udnævnt som midlertidig dansk landstræner, men han endte med at tage hele Danmark med storm i de første kampe.

Knudsen skulle kun have stået i spidsen for holdet i de to kampe, men han blev efterfølgende også udnævnt som midlertidig dansk landstræner i de kommende kampe i oktober også.

Danmark skulle lære nyt navn at kende

Efter Kasper Hjulmand meldte ud, at han stoppede som dansk landstræner, stod DBU uden en ny mand til jobbet, og derfor valgte de, at Hjulmands assistenttræner, Morten Wieghorst, skulle overtage jobbet midlertidigt året ud med Daniel Agger som assistenttræner.

Efterfølgende stod DBU igen uden landstræner, da Wieghorst blev sygemeldt, og Agger ikke havde mulighed for at overtage styringen med holdet, da han ikke havde de nødvendige licenser, og så blev det i stedet Lars Knudsen, der skulle være landstræner for Danmark i de to første kampe i Nations League.

På det tidspunkt var der nok ikke mange i Danmark, der havde det store kendskab til, hvem Lars Knudsen var. Han var godt nok allerede tilknyttet landsholdet som dødboldstræner, men det er ikke noget, der siger det store ude i de danske stuer, så han var et ret ukendt navn.

Derfor skulle danskerne til at lære et helt nyt navn at kende, og der var selvfølgelig også rigtig mange meninger om, at det nu var ham, der skulle være træner for det danske landshold, men i første omgang var det kun i to kampe.

Hvem er Lars Knudsen?

Lars Knudsen er 47 år, og til dagligt er han træner i den tyske Bundesligaklub Augsburg, hvor han har ansvaret for dødboldene under den danske træner Jess Thorup, der står i spidsen for det tyske hold.

Han er ikke en mand, der har været vant til at være i rampelyset. Han har haft et langt liv i fodbold, men det har været i mere tilbagetrukne roller. Han startede i AaB, hvor han har haft forskellige roller som scout, ungdomstræner og assistenttræner, og han har også været assistent i FC Midtjylland, ligesom han har været ungdomstræner i DBU.

Knudsen har valgt at specialisere sig i dødbolde, og det har også taget ham forbi jobs i Leicester City og på det amerikanske landshold, hvor han begge steder har haft ansvaret for dødboldene. Det var også det, han blev ansat til på det danske landshold, hvor han startede i marts, men efterfølgende har forlænget aftalen, og er blevet assistenttræner med ansvaret for dødbolde.

Stadigvæk landstræner

Hans job i DBU passer han samtidig med, at han også er ansat som dødboldstræner i den tyske klub Augsburg, og derfor har der også været nogle ting, der skulle gå op, nu hvor han har været vikarierende landstræner for Danmark.

Efter at have vundet de to kampe, han skulle stå i spidsen for holdet i, blev det efterfølgende meldt ud, at Knudsen også skal stå i spidsen for landsholdet i de to kampe i Nations League, der skal spilles i oktober.

Morten Wieghorst er godt nok blevet raskmeldt igen, men han kommer til at indgå i en rolle som assistent for Knudsen i de to kampe, der venter.

I november skal der også spilles to kampe i Nations League, men det er stadig uklart, hvem der skal være dansk landstræner i de to kampe. Det afhænger måske af udfaldet i de to kommende kampe.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder