Den danske landstræner Brian Riemer afslører lidt af den startopstilling, han har tænkt sig at stille op med i kampen mod Litauen.
Danmark har endnu en venskabskamp på programmet i denne landskampstermin, hvor de tirsdag aften skal ud og spille mod Litauen i Odense, hvor de får mulighed for at pudse formen endnu mere af.
Der kan meget vel komme en del ændringer i forhold til det hold, der var på banen i kampen mod Nordirland, som blev spillet i Parken lørdag aften.
Kasper Schmeichel har været en sikker sidste skanse for det danske landshold i en del år efterhånden, men da Danmark spillede mod Nordirland for et par dage siden, var det Filip Jørgensen, der stod mellem stængerne.
Jørgensen skal dog ikke gøre sig forhåbninger om, at det også er ham, der får pladsen i den kommende kamp mod Litauen. Her har den danske landstræner, Brian Riemer, nemlig allerede truffet sin beslutning om, hvem der skal stå i målet, og her går han tilbage til det vante.
Det bliver nemlig endnu en gang den 38-åroge Schmeichel, der skal ind og vogte buret. Det fortæller den stadig lidt nye danske landstræner, der ser et stort lys i den rutinerede målmand, der har været en stor profil for det danske landshold gennem mange år, og har spillet en stor rolle på holdet.
- Det var planen fra starten af. Kasper har været en fantastisk målmand for os over lang tid. Han stod helt fantastisk nede i Serbien, da vi kvalificerede via et uafgjort resultat dernede.
- Han har vist hele den mentalitet, jeg kan godt lide. Da han fik sin skulderskade og alle dømte ham ude og ikke troede på, at han kunne nå at komme tilbage, viste han endnu en gang sin komplette, vanvittige fightermentalitet. Hvis nogen siger noget, han ikke kan, vil han bevise det modsatte, lyder det fra den danske landstræner.
Brøndbys angriber Mathias Kvistgaarden var udtaget til landsholdet for første gang ved denne samling, og han håbede også på, at der kunne komme debut til ham i forbindelse med disse to kampe.
Debuten kom allerede i kampen mod Nordirland, hvor han fik omkring en halv time på banen, da han blev skiftet ind i anden halvleg, og den danske landstræner var rigtig godt tilfreds med det, han så fra den unge mand.
Kvistgaarden kommer dog ikke til at få minutter i den kommende kamp mod Litauen også. Han har nemlig forladt landsholdslejren for i stedet at slutte sig til U21-landsholdet, der er samlet forud for den kommende EM-slutrunde.
- Jeg har været yderst, yderst tilfreds med det, jeg har set fra ham. Både i hele ugen og med hans indhop i går (lørdag). Han fik sat et klart og tydeligt aftryk på kort tid.
- Jeg kom lidt til den konklusion, at han har sat et flot punktum. Han har vist det, han skulle og bestået om man så må sige, og det betyder også, at det giver rigtig god mening, at han tager ned og forbereder sig med U21-landsholdet nu, lyder det fra Riemer.
FODBOLD
Fodbold: Danmark mod Nordirland
Danmark skal ud i et par landskampe i denne landsholdstermin, og her starter de med et opgør mod Nordirland på hjemmebane.
bet365 News Team
06 Jun 25
SUPERLIGAEN
FC København mod Silkeborg: Mulige holdopstillinger, hvornår og hvor kan man se kampen
FC København møder Silkeborg i Superligaen i mesterskabsspillet. Opgøret er vigtigt i kampen om topplaceringer i ligaen.
Christian Nielsen
03 Apr 26