Der er klart plads til forbedringer efter de to seneste testkampe, det danske landshold har spillet over de seneste dage.
Det danske landshold har været samlet i denne landskampspause, og der kan meget vel være panderynker hos den danske landstræner, Kasper Hjulmand, der ikke kan være tilfreds med det, han har set.
Der skal derfor tænkes grundigt over nogle ting forud for sommerens opgaver ved EM i Tyskland, hvis danskerne skal have muligheden for at gøre en god figur i turneringer.
Danmark skal med til EM i Tyskland den kommende sommer, og forberedelserne frem mod den slutrunde er nu begyndt i denne landskampspause, hvor der har været testkampe mod Schweiz og Færøerne på programmet på hjemmebane.
I lørdags spillede Danmark mod Schweiz i Parken, og det var en skuffende dansk præstation i en ret kedelig kamp, der også sluttede af med, at de danske tilskuere leverede en pibekoncert efter spillerne, da dommeren fløjtede kampen af for at udtrykke deres utilfredshed med det, de lige havde været vidner til.
Kampen mod Schweiz endte uden scoringer med 0-0, og der var ingen af holdene, der kunne være tilfredse med deres præstation i opgøret. Der var ikke for alvor nogen tænding på opgøret, og man kan godt forstå, at tilskuerne ikke var imponerede over det danske hold.
Danmark skulle forsøge at levere en bedre præstation og resultat, da man mødte Færøerne tirsdag aften, denne gang på Brøndby Stadion, og mens det sagtens kan diskuteres, om præstationen var bedre, så var resultatet i hvert fald bedre, da det har blev til en dansk sejr på 2-0 efter scoringer af Pierre-Emile Højbjerg og Mohamed Daramy.
Der var flere spillere, der havde forladt landsholdslejren op til kampen, så der var blevet skiftet en del ud på holdet, så der var andre, der fik muligheden for at vise sig frem for landstræneren mod Færøerne, så han har fået lidt at tænke over nu.
Generelt må den danske landstræner, Kasper Hjulmand, have fået en del at tænke over efter de to kampe mod Schweiz og Færøerne, da ingen af kampene har været ret gode fra dansk side.
Panderynkerne må være blevet større, inden han for alvor skal begynde at kigge på, hvilke spillere der skal være en del af den kommende trup til sommerens EM-slutrunde, og hvordan holdet skal se ud til den tid.
Hjulmand fortalte efter kampen mod Færøerne, at han var tilfreds med resultatet af den kamp, ligesom der også var nogle ting i spillet, han var tilfreds med, men han mener dog også, at der skal forbedres nogle ting på holdet.
- Præstationen mod Færøerne var okay. Men vi ved, at der er ting vi skal og kan gøre bedre. Vi har haft en rigtig god træningsuge med kvalitetstræning, hvor vi hele tiden skal jagte de ekstra procenter for at optimere tingene. Mod Færøerne er der sekvenser, når vi har bolden, hvor vi kan skabe flere chancer med et hurtigere boldtempo.
- Vi får også for lidt ud af vores standardsituationer. Men jeg kan se, at der er blevet arbejdet godt med det område, efter vi har fået Lars Knudsen tilknyttet holdet, siger Hjulmand.