Danmark skal spille deres sidste testkamp, inden de rejser til EM i Tyskland, og her skal de op imod Norge.
I næste uge starter sommerens EM-slutrunde i Tyskland, og det danske landshold er i gang med at pudse de sidste ting af, inden de tager afsted, og skal gøre en god figur ved EM.
De har en enkelt testkamp tilbage hjemme i Danmark, og den spilles lørdag aften, hvor de skal spille mod Norge og se, hvor langt de er kommet i deres forberedelser.
Nu er der ikke længe til, at årets EM-slutrunde i Tyskland bliver sparket i gang. På fredag er der åbningskamp, når Tyskland møder Skotland, og på søndag spiller Danmark deres første kamp i gruppen, hvor modstanderen er Slovenien.
Det danske landshold har været samlet hele denne uge, hvor de forbereder sig i landsholdslejren på de opgaver, der venter i Tyskland, og tidligere i denne uge var der også en testkamp mod Sverige, der blev spillet for fulde tribuner i Parken.
Nu venter der så en testkamp mod Norge, hvor de sidste små justeringer skal laves på holdet, inden afrejse til Tyskland. Den kamp skal spilles lørdag aften på Brøndby Stadion, og det forventes også, at der her vil være udsolgt, så rigtig mange mennesker kan have plads på lægterne til det opgør.
Danmark og Norge har ikke mødt hinanden siden 2013, hvor Danmark vandt med 2-1 på MCH Arena i en testkamp, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes møder mellem holdene, så er det blevet til tre sejre til Danmark, mens to kampe er sluttet uafgjort.
Den norske landstræner, Ståle Solbakken, har et godt kendskab til dansk fodbold, da han af flere omgange har stået i spidsen for FCK. Norge kommer også med nogle store profiler på holdet, hvor spillere som Erling Haaland, Martin Ødegaard og Oscar Bobb er nogle af de spillere, der skal holdes lidt øje med.
Lige nu er det Kasper Hjulmand, der er landstræner for Danmark, men det skal han nok ikke blive ved med for evigt, men hvem kan tage over for ham i fremtiden?
Bo Henriksen har selv tidligere talt åbent om, at han drømmer om at blive landstræner for Danmark senere i hans karriere, og det er måske ikke så usandsynligt, at han kan blive det.
I denne sæson har han overtaget Mainz i Bundesligaen, og sikret dem overlevelse i den bedste tyske række, og Hjulmand kan sagtens se, at Henriksen kan blive dansk landstræner på et tidspunkt.
- Ja, det kunne jeg da bestemt. Bo er en konge fyr og er mega autentisk, hvilket jeg også synes, at de andre danske trænere i udlandet er. Nu vil jeg ikke nævne navne, for der er så mange af dem, men de er alle sammen kendetegnet ved at være nogle rigtig, rigtig gode mennesker, der ved, hvem de er, og står for noget. Det gør Bo også.
- Han er en klassefyr og er, som han er. Han laver ikke om på sig selv, men har sin måde at gøre tingene på, og der er jo mange veje. Der er ikke én vej, der er rigtig. Bo gør det på sin måde, er sig selv og får resultater på det. Det har været helt outstanding, hvad han har gjort i Mainz, siger Hjulmand.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.