Vi kigger nærmere på de spillere, den danske landstræner, Kasper Hjulmand, har udtaget til de kommende to landskampe på hjemmebane.
Danmark skal til EM i Tyskland til sommer, og allerede nu begynder forberedelserne til den kommende slutrunde, hvor den første landsholdssamling i år danner rammen om det.
Der skal spilles to venskabskampe i denne landskampspause, hvor Danmark på lørdag spiller hjemme i Parken mod Schweiz, og på tirsdag skal de spille på Brøndby Stadion, hvor modstanderen er Færøerne.
Der var nogle forskellige spekulationer om spillere, der kunne være på vej ud af holdet, mens andre kunne være på vej ind, inden Hjulmand satte navnene på de spillere, der er med i hans trup.
Efter holdet er blevet udtaget, har der også været mange forskellige meninger om det, og eksperter der har ment, at der er spillere, der mangler, og spillere der ikke skulle have været med. Men de 26 spillere er altså, som de er, og truppen ser således ud:
Målmænd:
Kasper Schmeichel, Anderlecht
Frederik Rønnow, Union Berlin
Mads Hermansen, Leicester
Forsvarsspillere:
Joakim Mæhle, Wolfsburg
Victor Kristiansen, Bologna
Jakob Rasmussen, Brøndby
Victor Nelsson, Galatasaray
Jannik Vestergaard, Leicester
Elias Jelert, FC København
Joachim Andersen, Crystal Palace
Simon Kjær, AC Milan
Alexander Bah, Benfica
Midtbanespillere:
Christian Eriksen, Manchester United
Matt O’Riley, Celtic
Pierre-Emile Højbjerg, Tottenham
Mathias Jensen, Brentford
Morten Hjulmand, Sporting
Thomas Delaney, Anderlecht
Mikkel Damsgaard, Brentford
Angribere:
Kasper Dolberg, Anderlecht
Rasmus Højlund, Manchester United
Jonas Wind, Wolfsburg
Yussuf Poulsen, RB Leipzig
Gustav Isaksen, Lazio
Anders Dreyer, Anderlecht
Mohamed Daramy, Reims
Matt O’Riley er blevet udtaget efter den oprindelige trup, da Christian Nørgaard egentlig var med til at starte med, men han blev ramt af en skade, så han måtte erstattes af O’Riley i stedet for. Gustav Isaksen har ligeledes erstattet Andreas Skov Olsen, og Jakob Rasmussen har erstattet Andreas Christensen.
En af de spillere der var noget spekulation om forud for udtagelsen til denne trup, var Christian Eriksen, fordi den danske profil er gledet ud af holdet hos Manchester United, og han har ikke fået meget spilletid på det seneste.
Eriksen er dog blevet udtaget til de to kommende landskampe, men det er dog ikke helt uden bekymring for den danske landstræner. Kasper Hjulmand erkender nemlig, at Eriksens situation i Manchester United ikke er optimal, som den er nu.
- Det er en bekymring for mig for den situation, Christian er havnet i. Det er bestemt ikke optimalt. Vi håber meget, at det forandrer sig her i foråret. Jeg er ikke så bekymret for den her samling, men kan godt blive det på sigt, hvis det ikke forandrer sig, siger landstræneren.
I efteråret var der godt med spilletid til den danske landsholdsspiller, men her i foråret har hans situation i klubben ændret sig, og han har brugt mest tid på bænken, da han lige nu er femtevalg på den centrale midtbane i den engelske klub.
- Christian er i god fysisk form, men det er et problem, hvis en spiller er ude fra sit hold over længere tid. For på den måde mister du både kamptræning og det påvirker din fysiske form. Og det er nogle ting, som du ikke kan træne dig til, lyder det til slut fra Hjulmand.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.