Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
  1. Fodbold

Fodbold: Flere kontroversielle beslutninger i Southgates trup

Den engelske landstræner, Gareth Southgate, har udtaget 25 spillere til de kommende landskampe mod Schweiz og Elfenbenskysten.

Det engelske landshold står i den kommende periode overfor to venskabskampe, hvor de først møder Schweiz den 26. marts, og efterfølgende har de en kamp mod Elfenbenskysten den 29. marts.

I sidste uge satte den engelske landstræner, Gareth Southgate navn på de 25 spillere, der skal være i truppen til de to kampe, og vi starter lige med at tage dem her.

Målmænd: Jordan Pickford, Nick Pope, Aaron Ramsdale.
Forsvarsspillere: Trent Alexander-Arnold, Conor Coady, Marc Guehi, Reece James, Harry Maguire, Tyrone Mings, Luke Shaw, John Stones, Ben White.
Midtbanespillere: Jude Bellingham, Conor Gallagher, Jordan Henderson, Mason Mount, Declan Rice, James Ward-Prowse.
Angribere: Tammy Abraham, Phil Foden, Jack Grealish, Harry Kane, Bukayo Sako, Emile Smith Rowe, Raheem Sterling.

Debutant med I truppen

I den trup Southgate har udtaget, er der en debutant med, som altså kan komme ind og spille sine første minutter for det engelske landshold. Det drejer sig om Marc Guehi.

Guehi er født i Elfenbenskysten, men han kom til England, da han kun var et år gammel. Som helt ung spillede han for Chelsea, hvor han var en del af akademiet, men det var dog i Swansea, han for alvor gjorde opmærksom på sig selv, da han var lejet ud til dem.

Sidste sommer skiftede han til Crystal Palace, og her har han virkelig været godt spillende. Så godt at han altså har overbevist den engelske landstræner om, at han skal være med i truppen. Han er heller ikke den eneste fra Crystal Palace, der er med. Det samme er hans holdkammerat, Conor Gallagher.

Guehi har også spillet på alle de engelske ungdomslandshold, lige fra U16 til U21. Han debuterede på U21-landsholdet i 2019, hvor han kun var 19 år gammel. Han er i dag 21 år.

På målmandsposten er Nick Pope tilbage i truppen igen, omkring et år efter han spillede sin sidste engelske landskamp. Han erstatter Sam Johnstone, der var med ved den seneste udtagelse.

Flere store navne mangler

Når man kigger ned over den trup, der er udtaget, så er der især nogle navne, man kan undre sig over, ikke er blevet udtaget denne gang.

Der er to store navne fra Manchester United, Jadon Sancho og Marcus Rashford, der glimter ved deres fravær, og de to har også af og til været udskældt i løbet af denne sæson.

Når Southgate selv skal sætte ord på, hvorfor de to spillere ikke er udtaget, så slår han fast, at det for Sanchos vedkommende i hvert fald drejer sig om, at der er stor konkurrence om pladserne i truppen, for han mener faktisk også, at han har forbedret sine præstationer på det seneste.

- Du skal bare se på de andre angrebsspillere i truppen; Bukayo Saka, Emile Smith Rowe, Phil Foden. Jadons præstationer er blevet bedre i Manchester United, men det er et område, hvor vi har stor konkurrence om pladserne, sagde Southgate til BBC.

En anden mere rutineret spiller der ikke er med i truppen i denne omgang, er Kyle Walker, der ellers er en stor profil på holdet hos Manchester City.

At han ikke er med, skal man dog ikke lægge det store i, da Southgate fortæller, at man bare benytter muligheden for at se nogle yngre backs an, og at Walker nok skal være med igen næste gang.

Maguires udtagelse deler vandene

Manchester Uniteds anfører, Harry Maguire, er udtaget til truppen, men udtagelsen af ham er noget, der deler vandene rundt omkring i England.

Den 29-årige forsvarsspiller har for nyligt rundet sin landskamp nummer 40 for England, men hans præstationer på banen har på det seneste været genstand for en del kritik, og der var derfor nogle, der havde forventet, at han ikke ville blive udtaget til landsholdet i denne omgang.

Det skelede landstræneren dog ikke så meget til, og Maguires navn var igen på listen, da navnene til truppen i sidste uge blev offentliggjort.

BBC spurgte Southgate ind til hans overvejelser om at tage Maguire med, og her var landstræneren meget klar i mælet omkring, at han slet ikke havde haft nogle som helst overvejelser om ikke at udtage ham til de to kampe.

- Der var ingen chance for, at jeg ikke ville udtage ham (Maguire). Han er en af vores bedste forsvarsspillere. Jeg bliver tit kritiseret for mine valg, men der er nuancer i det, fortalte landstræneren.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Verdens foretrukne spillemærke for online sportsvæddemål

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler , tidsbegrænsninger og undtagelser gælder