Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League - Fodbold: Hollandsk favorit taler varmt om United

Den hollandske træner, Erik ten Hag, bliver kædet sammen med Manchester United, som han mener, er en fantastisk klub.

Tidligere i denne sæson blev Ole Gunnar Solskjær fyret som manager for Manchester United efter en række skuffende resultater med den engelske klub.

Der blev dog ikke ansat en langsigtet løsning som erstatning for Solskjær hos United. I stedet valgte de at ansætte den rutinerede tysker, Ralf Rangnick, som midlertidig manager for resten af denne sæson.

Fra sommer går han over i en anden rolle som konsulent for den engelske storklub, og der skal derfor ansættes en ny manager til den kommende sæson.

Mange navne bliver nævnt

Selvom United har skuffet resultatmæssigt i denne sæson, og ikke længere har muligheden for at vinde et trofæ, så ændrer det ikke på, at det er en af de største klubber i verden.

Det kan man også se, når man kigger på de navne, medierne bringer i spil som ny manager i klubben. Det er nogle af de største navne fra de største jobs i fodboldverdenen.

Rygtet om, at Mauricio Pochettino skulle være højt på ønskelisten hos United er efterhånden et af de mest vedholdende. Han har tidligere stået i spidsen for Southampton og Tottenham i Premier League, og er nu træner for den franske storklub PSG.

PSG cruiser sikkert mod det franske mesterskab, men de er ude af Champions League, som er det helt store mål, og ifølge rygterne kan det ende med at koste Pochettino jobbet efter sæsonen, og så kan vejen være banet for Manchester United.

Et andet navn der har været nævnt, er Carlo Ancelotti. Han er træner for Real Madrid, og det har set helt godt ud for dem i denne sæson, så det er nok lidt tvivlsomt, om det er realistisk for dem at lokke ham tilbage til England, hvor han tidligere har været manager for Everton og Chelsea.

Den spanske landstræner, Luis Enrique, skulle også være på blokken hos Manchester United, og de rygter vil heller ikke dø. Han udtalte dog for nyligt, at han med sikkerhed står i spidsen for Spanien ved VM-slutrunden i Qatar sidst på året, så det ser også svært ud.

Brendan Rodgers fra Leicester har også tidligere været et varmt navn. Leicesters resultater har dog ikke været prangende i denne sæson, så spørgsmålet er, om det betyder, at Rodgers’ navn heller ikke længere er så varmt.

Hollandsk favorit til managerjobbet

Efterhånden er medierne dog ved at være enige om, hvem der er favorit til at overtage jobbet som manager for Manchester United til sommer, og her peger mange på Erik ten Hag.

Den hollandske træner står i spidsen for den hollandske storklub, Ajax, og han har gjort et rigtig godt stykke arbejde hos dem indtil videre.

Han har stået i spidsen for Ajax siden slutningen af 2017, og hans nuværende kontrakt med klubben løber frem til næste sommer. Indtil nu har han haft 207 kampe som træner for Ajax, og han har et meget imponerende gennemsnit på 2.35 point pr. kamp.

To gange har han ført klubben frem til det hollandske mesterskab, og i begge sæsoner har de også vundet den hollandske pokalturnering. En enkelt gang har han også vundet den hollandske Super Cup.

Hollænderen har givet et interview med Sport1, hvor han forholder sig til rygterne om Manchester United, og her bekræfter han da også, at der er dialog med andre klubber.

- Folk kender hinanden i denne forretning. Der er dialog med repræsentanter fra andre klubber. Manchester United er en fantastisk klub med fantastiske fans. Mit fulde fokus er hos Ajax. Vi planlægger allerede til en ny sæson, siger ten Hag.

- I fodbold ved man aldrig, hvad der sker. Jeg vil ikke udelukke noget. Det kan ændre sig fra den ene dag til den anden. Hvis jeg på et tidspunkt beslutter mig for at tage næste skridt, så håber jeg, at Ajax-folket vil forstå det, lyder det til slut fra den hollandske træner.

Store navne står uden job

Hvis Manchester United beslutter sig for, at de skal hente en træner, der står uden job, så er der allerede nu en masse muligheder at vælge imellem, og nogle stykker af dem bliver gennemgået her.

Det største navn er nok Zinedine Zidane. Han har været uden job sidste sommer, hvor han sagde op i Real Madrid. Han havde stor succes i den spanske storklub, hvor han bl.a. vandt to spanske mesterskaber, to VM for klubhold og tre triumfer i Champions League. Han er også blevet kåret til verdens bedste træner to gange.

Hos Real Madrids rivaler fra Barcelona var Ronald Koeman træner frem til oktober sidste år, og han er også en mulighed. Han har erfaring fra Premier League, hvor han har stået i spidsen for både Southampton og Everton.

Den tidligere tyske landstræner, Joachim Löw, har stået uden job siden sidste sommer, hvor han stoppede efter EM-slutrunden. Han har meldt ud, at han er klar til at finde et nyt job, men har endnu ikke fundet det.

Udover de nævnte er der også navne som Nuno Santo, Lucien Favre, Rafael Benitez, Paulo Fonseca og Marcelo Bielsa, der ikke har noget job.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder