Der er lagt op til en spændende kamp allerede i første runde af EM-kvalifikationen, hvor de to sværvægtere, Italien og England, tørner sammen.
I EM-kvalifikationens Gruppe C er der blevet plads til både England og Italien, og de to er da også store favoritter til at tage de to øverste pladser i gruppen og kvalificere sig til den kommende EM-slutrunde.
De andre tre hold der er med i gruppen, er Malta, Ukraine og Nordmakedonien, og det er altså op til dem at vise, at de kan byde de to store nationer op til dans.
"Hvem | Italien - England |
Hvad | EM-kvalifikation |
Hvor | Diego Armando Maradona |
Hvornår | 23. marts, kl. 20:45 |
Streaming | TV2 Sport X |
Odds | Italien 2.75, uafgjort 3.10, England 2.63 |
Da der sidst var EM i 2021, var det en rigtig god oplevelse for Italien, der vandt Europamesterskabet efter en finale, hvor de slog England, og det var anden gang i historien, de vandt EM.
Italien måtte dog kigge langt efter VM i Qatar, da de ikke kunne kvalificere sig direkte via deres gruppe, og heller ikke i playoff-kampen gik det ret godt for dem, da det faktisk var Nordmakedonien, der spændte ben for dem, så de ikke kom med til VM-slutrunden.
Det var selvfølgelig en stor skuffelse for en nation som Italien med deres kvaliteter og historie, men nu handler det om, at de skal rejse sig her i denne kvalifikation, så de kan komme med til EM-slutrunden næste sommer og forsvare deres titel.
Det er stadig Roberto Mancini, der sidder i sædet som italiensk landstræner, og han har udtaget den trup, som han mener, står bedst frem mod de kommende opgaver i EM-kvalifikationen, og der er nogle ganske interessante betragtninger at gøre i den trup.
Der er nemlig flere nye ansigter i den italienske trup i forhold til, hvad der har været tidligere. Tre spillere kan få debut på det italienske landshold, og det drejer sig om Wladimiro Falcone, Alessandro Buongiorno og Mateo Retegui. Der er også et par gamle ansigter med, da Matteo Darmian er med for første gang siden 2018, og Alessio Romagnoli er med for første gang siden 2019.
VM: England og Frankrig mødes i kvartfinalen
VM: England og Senegal tørner sammen
Det engelske landshold bliver for det meste betragtet som et af de bedste i Verden, men de har bare ikke for alvor formået at bevise det, når det har været alvor i de store slutrunder.
Englænderne har kun vundet én stor titel, og det er helt tilbage i 1966, hvor de vandt VM, og siden da har de ikke vundet noget, hvilket også kan mærkes i den ellers så fodboldglade nation.
Det var tæt på ved sidste EM-slutrunde, hvor de nåede helt frem til finalen, men her måtte de dog se sig besejret af den kommende modstander fra Italien, så det var heller ikke her, de fik hentet et trofæ. Derfor er næste mulighed altså ved EM 2024.
Ved vinterens VM-slutrunde blev kvartfinalen endestationen for England, da de tabte til de senere finalister fra Frankrig, og der var efterfølgende spekulationer omkring den engelske landstræner, Gareth Southgate, men det endte altså med, at han blev i jobbet, så det også er ham, der skal forsøge at føre dem frem til succes ved den kommende EM-slutrunde.
England starter altså EM-kvalifikationen på udebane mod Italien, og det er en modstander, de ikke har haft de store succeser mod på det seneste. De seneste fem indbyrdes kampe mellem de to klubber er endt med tre uafgjorte og to sejre til Italien.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies