En af de mest interessante i fjerde runde i Pokalturneringen spilles i Århus, hvor AGF tager imod FC Nordsjælland torsdag aften.
Den danske pokalturnering skal have afviklet den sidste runde i 2022. Det er fjerde runde, der er tale om, og her er der otte kampe, hvor der altså skal findes de otte hold, der går videre i turneringen.
De otte hold der går videre, skal så i 2023 ud og spille i kvartfinalerne, så det er den afgørende fase i turneringen, vi begynder at kigge hen imod nu.
"Hvem | AGF - FC Nordsjælland |
Hvad | Pokalturneringen |
Hvor | Ceres Arena |
Hvornår | Torsdag 10. november, kl. 19:30 |
Streaming | 3+ |
Odds | AGF 2.40, uafgjort 3.50, FC Nordsjælland 2.87 |
I Århus er der lagt op til en meget interessant kamp i fjerde runde. AGF spiller på hjemmebane mod FC Nordsjælland, og det er helt klart to klubber, der nok selv mener, at de har noget at gøre langt henne i turneringen.
Begge hold trådte ind i turneringen i anden runde, og her var der lidt forskel på de resultater, de leverede. FC Nordsjælland stod overfor Frem fra 2. division, som de slog med 1-0, mens AGF spillede mod serieklubben Vatanspor, som de bankede med hele 8-0.
I tredje runde var AGF på besøg hos AB fra 2. division, og her havde de heller ikke de store problemer med at gå videre, da de vandt med 3-0. FC Nordsjælland havde det lidt nemmere, da deres modstander var Ballerup-Skovlunde fra Sjællandsserien, og de gik også sikkert videre med en sejr på 5-0.
Nu er vi så kommet til fjerde runde, hvor der er 16 hold tilbage, så nu er det en plads i kvartfinalerne, der afvikles til foråret, der spilles om, og både AGF og FC Nordsjælland vil nok være skuffede, hvis de ikke sikrer sig avancementet videre i turneringen.
AGF er en af de klubber, der har vundet pokalturneringen flest gange gennem historien. Hele ni triumfer er det blevet til, men de har dog ikke vundet den siden 1996, så der står nok en titel højt på deres ønskeliste.
FC Nordsjælland blev stiftet i 2003, altså efter AGF senest vandt pokalturneringen, og de har to pokaltitler i deres pokalskab indtil videre, som de har vundet i 2010 og 2011.
Superligaen: FC Midtjylland er under pres mod FC Nordsjælland
Superligaen: FC Midtjylland kan være tæt på salg af Evander
Hvis man lige vender blikket mod Superligaen i stedet for, så er det to klubber, der har præsteret lidt forskelligt indtil videre i denne sæson, der mødes i pokalturneringen i denne runde.
Begge hold havde en skuffende sidste sæson, hvor de endte i nedrykningsspillet, og begge hold var faktisk nede og rode omkring nedrykningsstregen i løbet af sæsonen, hvor de dog begge klarede frisag, fordi Sønderjyske og Vejle hentede så få point, som de gjorde.
I denne sæson har det også været lidt svingende for AGF, der lige nu ligger udenfor top seks. De har været lidt inde og ude i takt med deres svingende resultater, og det vil være meget skuffende for dem, hvis de ikke slutter blandt de seks bedste.
FC Nordsjælland blev af flere spået til at være blandt de hold, der skulle kæmpe for ikke at rykke ned i denne sæson, men de har virkelig gjort de forudsigelser til skamme, da de indtil videre har været den helt store positive overraskelse i Superligaen.
Efter de første 16 kampe ligger de nummer et i tabellen, og de har spillet noget rigtig fint fodbold, hvor præstationerne også har været rigtig gode. Det er ikke ufortjent, at de ligger på førstepladsen, og de kan godt ende med at kæmpe med om mesterskabet lige til det sidste.
Nu handler det dog først og fremmest om pokalkampen mellem AGF og FC Nordsjælland, og hvis man kigger tilbage på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så har FC Nordsjælland vundet to kampe, mens tre er sluttet uafgjort.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies