Rasmus Højlund er Danmarks dyreste fodboldspiller, og vi kommer her til at dykke lidt mere ned i, hvem han egentlig er.
Den danske angriber, Rasmus Højlund er blevet købt af Manchester United denne sommer, og vi tegner her et lille portræt af ham, så man kan blive klogere på ham.
Rasmus Højlund blev født i København den 4. februar 2023, så han er i dag 21 år gammel. Han begyndte at spille fodbold i en ung alder, og da han var 11 år, skiftede han til Hørsholm-Usserød Idrætsklub.
Kun et år efter det tog han videre til en af de helt store klubber, da han skiftede til Brøndby, men det blev dog ikke til nogen langvarig karriere på Vestegnen, hvor han nåede at være i tre år.
Da han var 15 år, drog han igen videre, og denne gang var det til Brøndbys rivaler fra FCK, der samlede ham op, da de kunne se noget i den her unge gut, og det viste sig at være en ret god ide, at de gjorde det.
Højlund gjorde det godt som ungdomsspiller for FCK, hvor han i U19-ligaen tegnede sig for 27 kampe og 15 scoringer, og det var også nok til, at han begyndte at komme ind omkring førsteholdet i klubben.
I 2020 spillede Højlund sin første kamp for FCK’s førstehold, og han nåede i alt at spille 32 førsteholdskampe for FCK, hvor det blev til fem scoringer, men det var ikke nok til at slå igennem for alvor i den danske storklub.
I slutningen af januars transfervindue i 2022 bliver Højlund solgt fra FCK til Sturm Graz, og her får den unge danske angriber sit helt store gennembrud, da han i sit første halve år i klubben spiller 21 kampe, scorer 12 mål, og leverer fire assists.
Hvis FCK på dette tidspunkt ikke havde fortrudt, at de ikke havde satset på Højlund, så kunne de kigge misundeligt til, da der begyndte at tikke tilbud ind på den danske angriber til den østrigske klub.
Præstationerne for Sturm Graz betød nemlig, at den italienske klub, Atalanta, valgte at smide omkring 150 mio. kroner for Højlund, da han kun havde spillet for Sturm Graz i en halv sæson.
Skiftet til Atalanta viste sig også at være godt for Højlund. Han fik en rigtig god start på livet i den italienske klub, og det var også efter skiftet hertil, at han fik sin debut på det danske landshold, hvor han også har leveret rigtig godt.
Det blev til 34 kampe for Atalanta i Højlunds første sæson i Italien, og her tegnede han sig for 10 scoringer, mens han også lavede fire assists, hvilket må siges at være ret godkendt.
De præstationer den unge danske angriber leverede i den sæson, var også stærkt medvirkende til, at nogle af Europas helst store klubber fik øjnene op for Højlund, selvom han kun havde spillet en enkelt sæson for Atalanta.
Det var klubber som Manchester United, Bayern München, PSG og Real Madrid, der på rygtebørsen blev sat i forbindelse med Højlund, og det viste sig da også, at interessen fra Manchester United var meget konkret.
Efter længere tids spekulationer endte han nemlig med at skifte til Manchester United i sommeren 2023. Den engelske storklub betalte 522 mio. kroner til Atalanta for Højlund, og det gjorde ham med afstand til den dyreste danske fodboldspiller nogensinde.