Der er finale i den tyske pokalturnering, hvor RB Leipzig og Eintracht Frankfurt slås om, hvem der skal løbe med titlen.
Den tyske pokalturnering skal afgøres, og det bliver et opgør mellem sidste års vindere af turneringen, RB Leipzig, der skal op imod Eintracht Frankfurt i kampen om at tage pokalen med hjem.
Kampen skal spilles på det olympiske stadion, og det er altså det opgør, der for alvor lukker sæsonen ned i tysk fodbold, når der er fundet en pokalvinder.
Hvem | RB Leipzig - Eintracht Frankfurt |
Hvad | DFB Pokal |
Hvornår | 3. juni, kl. 20:00 |
Hvor | Olympiastadion |
Stream | TV3 Sport |
Odds | RB Leipzig 1.70, uafgjort 3.80, Eintracht Frankfurt 4.50 |
I sidste sæson var det RB Leipzig, der vandt pokalturneringen, og i denne sæson startede de med en storsejr i første runde, hvor Teutonia Ottensen blev besejret med 8-0, inden de i anden runde besejrede Hamburg SV med 4-0.
I ottendedelsfinalen blev det til en sejr på 3-1 over Hoffenheim, inden der ventede svær modstand i kvartfinalen, hvor Dortmund dog blev slået med 2-0, og så var Freiburg den sidste udfordring inden finalen, og her blev det til en storsejr på hele 5-1, så finalepladsen var der ingen tvivl om.
I finalen venter så et opgør mod Eintracht Frankfurt, der har vundet pokalturneringen fem gange gennem tiden, og i denne sæson lagde de ud med en sejr på 4-0 over Magdeburg i første runde. I anden runde var de oppe imod Stuttgarter Kickers, og her vandt Frankfurt med 2-0.
Darmstadt var modstanderen i ottendedelsfinalen, hvor Frankfurt vandt med 4-2, inden de i kvartfinalen var oppe imod Union Berlin, som blev slået med 2-0. I semifinalen var Stuttgart modstanderen, og et endte med at blive en besværlig opgave, som Frankfurt dog vandt med 3-2 til sidst.
I de to kampe RB Leipzig og Eintracht Frankfurt har spillet mod hinanden i Bundesligaen i denne sæson, er det blevet til en enkelt sejr til hvert hold. Inden da var de seneste tre kampe mellem de to klubber sluttet uafgjort.
Den danske angriber, Yussuf Poulsen, har i flere år været en vigtig spiller for RB Leipzig, hvor det er blevet til en del kampe og en del scoringer for den tyske klub.
Denne sæson har dog ikke været særligt opløftende for danskeren, der har været hårdt ramt af skader, og derfor ikke har fået så mange kampe, som han havde håbet på, og det har da også været svært for ham.
- Der har været op- og nedture i denne sæson. Jeg fik en skade på det forkerte tidspunkt, hvor jeg var i form og var klar til at spille.
- Nu er jeg skadesfri og er tilbage, hvor jeg ser mig selv. Det har ikke nødvendigvis været min bedste sæson, men jeg har præsteret, når jeg har været fit, lyder det fra ham.
Den 28-årige Poulsen har et enkelt år tilbage af kontrakten med Leipzig, der udløber i sommeren 2024, men han er dog stadig fortrøstningsfuld omkring sin fremtid, fortæller han.
- Jeg har stadig et år tilbage af min kontrakt. Hvis jeg formår at være helt skadesfri næste år, kommer jeg til at spille mere og forhåbentlig også til EM, lyder det til slut fra den danske angriber.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies