To af de helt store nationer tørner sammen på Wembley, når England tager imod Tyskland i Nations League.
Et af de mest ikoniske stadions i verden lægger mandag aften græs til et af de helt store opgør i landsholdsfodbold, når England spiller på hjemmebane mod Tyskland i Nations League.
England har skuffet gennem det meste af gruppespillet, og derfor har de også udspillet deres chance for at slutte som nummer et og gå videre, men modstanderne fra Tyskland har alt at spille for i den kommende storkamp.
Hvad: England – Tyskland.
Hvor: Wembley, London.
Hvornår: Mandag 26. september, kl. 20:45.
Hvor kan man se den: TV2 Sport X.
Odds: England 11/8, uafgjort 12/5, Tyskland 19/10.
Der er ingen tvivl om, at Gruppe 3 i Nations League skulle være en hård en af slagsen med både England, Tyskland, Italien og Ungarn. Tre af de helt store kanoner i europæisk landsholdsfodbold samlet i én gruppe.
England har dog været en stor skuffelse, og allerede med to kampe tilbage havde de udspillet deres chance for avancement, da de her kun havde 2 point, og endnu ikke havde vundet en kamp.
Det var forventet, at Ungarn skulle være gruppens dårligste hold, men sådan har det slet ikke været. Bl.a. har englænderne tabt begge deres kampe mod dem, og især hjemmekampen gjorde ondt, da de måtte se Ungarn tage hjem med en sejr på hele 4-0 i den kamp.
England er ellers et hold fyldt med rigtig gode spillere med bl.a. Harry Kane, Phil Foden, Raheem Sterling, Trent Alexander-Arnold, Declan Rice, Mason Mount osv. Men de har slet ikke præsteret i Nations League, og turneringen har altså været en stor skuffelse for dem.
Det engelske landshold har lige nu nok alt fokus rettet frem mod den kommende VM-slutrunde i Qatar, hvor de håber på, at de kan gøre det lige så godt som under EM sidste sommer, hvor de kom frem til finalen, hvor de dog tabte til Italien.
Det engelske landshold har kun vundet en enkelt titel gennem tiden, og den skal man rigtig mange år tilbage for at finde. I 1966 blev de verdensmestre, og de har altså ikke vundet noget siden, så det vil de selvfølgelig gerne lave om på.
I forhold til England så har tyskerne stadig noget at spille for i Nations League, hvor de stadig har muligheden for at blive nummer et i gruppen og dermed gå videre i turneringen.
Tyskland er dog røget lidt ned ad FIFA’s verdensrangliste på det seneste, hvor de nu ligger nummer 11, mens England ligger nummer fem. Deres EM-finale fra sidste år har nok givet dem en del til listen, og kan være en stor del af det.
Når man kigger på pokalskabet hos Tyskland, så er der da også endnu mere at se her, end der er hos England. Fire gange har de vundet VM, senest i 2014. Tre gange er de blevet Europamestre, senest i 1996. Confederations Cup har de vundet en enkelt gang i 2017, så mens England kun har et enkelt trofæ, så kan tyskerne altså fremvise otte.
Tyskerne har også et rigtig godt landshold med gode spillere, hvor man nok kan pege på Joshua Kimmich, Kai Havertz, Serge Gnabry, Leroy Sane og Marc ter Stegen som nogle af de mest iøjnefaldende. Hos Tyskland er det dog nok mere holdet, der er stjernen. De har i længere tid set ud til at være rigtig godt sammenspillet i den tyske trup.
Hvis man tager et kig på de seneste fem indbyrdes kampe mellem England og Tyskland, så har englænderne vundet to af de opgør, mens tyskerne har vundet en enkelt kamp, og så er to af dem sluttet uafgjort.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies