Der er interessante kampe på programmet i første runde af EM-kvalifikationen, hvor Sverige og Belgien bl.a. skal op imod hinanden.
Gruppe F i EM-kvalifikationen kan godt blive lidt spændende, hvor der er to pladser at spille om, der giver avancement til EM-slutrunden næste sommer, men der er tre hold, der ser ud til, der kan komme i spil til dem.
Sverige og Belgien mødes allerede i første runde, og udover dem ligner Østrig også et hold, der kan spille med om pladserne, mens Aserbajdsjan og Estland højst sandsynligt kommer til at få det svært.
"Hvem | Sverige - Belgien |
Hvad | EM-kvalifikation |
Hvor | Friends Arena |
Hvornår | 24. marts, kl. 20:45 |
Streaming | TV2 Sport |
Odds | Sverige 3.40, uafgjort 3.30, Belgien 2.20 |
Ved den sidste EM-slutrunde, der blev spillet tilbage i 2021, var Sverige med, og her kom de videre fra gruppespillet, men de blev stoppet i ottendedelsfinalen, hvor de måtte se sig besejret af Ukraine.
Da der blev spillet VM i Qatar denne vinter, var det uden Sverige, der ikke formåede at kvalificere sig til slutrunden, så de skal nu forsøge at kvalificere sig til den kommende EM-slutrunde for at få noget oprejsning på landsholdet, og den kvalifikation starter altså for dem nu.
Det er stadig Janne Andersson, der er landstræner for Sverige, som han har været siden 2016, og til den trup han har udtaget til de kommende kampe, er den rutinerede Zlatan Ibrahimovic tilbage, selvom han er blevet 41 år, og landstræneren regner med, at angriberen kan komme ind og bidrage med noget, selvom han nok ikke kommer med i startopstillingen.
- Zlatan er med, for han er i fantastisk form, efter han har fået indhop i tre kampe, og så har han også trænet i noget tid. Han kan komme ind og gøre en forskel i kampene. Jeg ser ham ikke som en spillet til startopstillingen, men han kan helt sikkert hjælpe os senere i kampene.
- Derudover så har han også en personlighed og erfaring, som han er god til at dele med resten af holdet. Han siger selv, at han har det godt - ellers havde jeg heller ikke udtaget ham. Hans start efter skaden har været god, siger Andersson.
Fodbold: Italien spiller mod England
Fodbold: Danmark starter EM-kvalifikationen mod England
Ved VM i Qatar skuffede Belgien stort, da der var store forventninger til dem, men de kom ikke engang videre fra gruppespillet, og det betød også, at den daværende landstræner, Roberto Martinez, valgte at stoppe.
Efterfølgende er der blevet ansat en ny landstræner i Domenico Tedesco, og den trup han har udtaget til de kommende kampe, er den første, han har udtaget som landstræner, og han har lavet nogle ændringer.
Belgien må undvære Eden Hazard, fordi han har valgt at stoppe på landsholdet efter VM-slutrunden, men udover det har den nye landstræner også valgt at se bort fra både Dries Mertens og Axel Witsel, der begge har spillet mange landskampe, og har været profiler på holdet, men nu ser deres tid på landsholdet altså ud til at være forbi.
Der er også blevet plads til en anden overraskelse i Tedescos trup, da Romeo Lavia er med på landsholdet for første gang. Han spiller til dagligt for Southampton, der ligger på sidstepladsen i Premier League, men Lavia har altså set så god ud, at han er blevet udtaget til landsholdet.
Belgien har haft et godt tag på Sverige, da de to hold har mødt hinanden tre gange siden 2000, og belgierne har vundet alle tre kampe.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies
Verdens foretrukne spillemærke for online sportsvæddemål
Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler , tidsbegrænsninger og undtagelser gælder