Transfervinduet er nu lukket, og derfor vil vi kigge lidt på nogle af de mest interessante transfers, der blev lavet i januar transfervindue.
Det er ikke nødvendigvis de transfers, der har været dyrest i løbet af vinteren, men vi kigger på dem, der har været mellem de mest interessante.
Tilbage i sommeren 2021 skiftede Jadon Sancho fra Dortmund til Manchester United, og det engelske storhold betalte 600 mio. kroner for at få fingre i ham dengang.
Der var store forventninger til ham i England, men det blev aldrig til den store succes, som man havde forventet, og Sancho røg lidt ind og ud af holdet, hvor han ikke formåede at bide sig fast.
Hans sidste tid i Manchester United var også præget lidt af noget ballade, og det stod derfor klart, at han ikke kunne fortsætte i den engelske klub.
Her i januar er Sancho så blevet lejet tilbage til Dortmund, så han kommer lidt tilbage i tidligere vante rammer, og spørgsmålet er så nu, om han kan præstere på det samme niveau, som han gjorde, da han første gang var i Dortmund.
Da Manchester City hentede Kalvin Phillips i Leeds, var forventningerne store til den engelske midtbanespiller, men han formåede ikke at bide sig fast på holdet hos de engelske mestre.
Der var heller ikke udsigt til, at han ville komme til at spille nogen rolle for klubben i den resterende del af denne sæson, og derfor var den eneste rigtige løsning, at han skulle finde et andet sted at spille sæsonen færdig.
Der var også store klubber ude efter ham, da både Juventus, PSG og Newcastle blev kædet kraftigt i forbindelse med ham, men det var ikke nogen af dem, der endte med at løbe med ham.
Den engelske midtbanespiller endte i stedet med at skifte til West Ham, hvor han skal spille resten af denne sæson, og her skal han ud og have noget mere spilletid og komme tilbage på rette spor.
Barcelona hentede tidligt i januar den unge brasilianske offensivspiller, Vitor Roque, og han kom til klubben fra Athletico-PR i hjemlandet.
Det er ikke så tit i januars transfervindue, der bliver brugt de store summer, men alligevel har Barcelona betalt omkring 300 mio. kroner for at få spilleren til klubben.
Roque er kun 18 år gammel, og det er selvfølgelig en spiller, der er købt ind til fremtiden, men han har alligevel også allerede bidraget i sin nye klub.
Han er blevet skiftet ind i fire kampe i La Liga indtil videre, hvor han har tegnet sig for en enkelt scoring, og så er det også blevet til to indhop i Copa del Rey.
De tyske mestre fra Bayern München var i januar på jagt efter en ny højre back, og det så længe ud til, at de skulle hente Kieran Trippier i Newcastle.
Parterne kunne dog ikke blive enige om en handel, og derfor måtte de kigge andre veje, da det var en stor prioritet for dem.
Det endte derfor med, at de hentede den franske back, Sacha Boey, i Galatasaray, og de har betalt omkring 225 mio. kroner for at få fat i ham.
Den 22-årige Boey har skrevet under på en lang kontrakt med den tyske storklub, der gælder frem til sommeren 2028.