Der er lagt op til rivalopgør i fjerde runde af pokalturneringen, når Viborg og FC Midtjylland tørner sammen torsdag aften.
Den danske pokalturnering skal have afviklet den sidste runde i 2022. Det er fjerde runde, der er tale om, og her er der otte kampe, hvor der altså skal findes de otte hold, der går videre i turneringen.
De otte hold der går videre, skal så i 2023 ud og spille i kvartfinalerne, så det er den afgørende fase i turneringen, vi begynder at kigge hen imod nu.
"Hvem | Viborg - FC Midtjylland |
Hvad | Pokalturneringen |
Hvor | Energi Viborg Arena |
Hvornår | Torsdag 10. november, kl. 17:30 |
Streaming | DR2 |
Odds | Viborg 2.60, uafgjort 3.50, FC Midtjylland 2.62 |
Ud af de 16 hold der er tilbage i pokalturneringen, er der ni Superligahold, så der er altså tre hold fra den bedste danske række, der allerede nu ikke længere er med i turneringen, og et par stykker af dem er i hvert fald en stor overraskelse.
Allerede i anden runde måtte Lyngby forlade turneringen, da de blev slået med 2-0 af Helsingør fra 1. division, og i samme runde måtte sidste års finalister fra OB også se sig slået, da de tabte til Nykøbing fra 1. division efter straffesparkskonkurrence.
I tredje runde kom så den største overraskelse af dem alle. Her var Brøndby på besøg hos Aarhus Fremad fra 2. division, og her løb Superligaholdet ind i en gevaldig snitter, da de måtte se sig besejret med hele 4-0.
I fjerde runde er der lagt op til et par meget spændende opgør. Især i Midtjylland er der en interessant kamp på programmet, hvor de to lokalrivaler, Viborg og FC Midtjylland har trukket hinanden ud, og det er en kamp, hvor der er mere på spil end sejren, da de to fangrupper meget nødig vil tabe sådan en kamp.
Umiddelbart er det dog FC Midtjyllands fans, der har mest at glæde sig over, hvis man kigger på de seneste fem kampe mellem de to klubber. Her har de i hvert fald vundet to af de fem, mens de tre andre er sluttet uafgjort.
Superligaen: FCK kan være tæt på salg af Evander
Superligaen: FC Midtjylland er under pres mod FC Nordsjælland
De seneste mange år har FC Midtjylland været den store i forholdet med Viborg, og det har de grønblusede i hvert fald heller ikke, kunne sige noget til. Det er blevet til flere danske mesterskaber til FC Midtjylland, mens Viborg i stedet har været lidt inde og ude af Superligaen.
I sidste sæson rykkede Viborg tilbage i Superligaen, hvor de havde en meget fin sæson, og sikrede sig 7. pladsen, der gav dem muligheden for at kvalificere sig til gruppespillet i Conference League. Her blev de dog standset af West Ham i sidste kvalifikationsrunde.
FC Midtjylland sluttede sidste sæson som nummer to i Superligaen, hvor de måtte se FCK løbe med det danske mesterskab. De kvalificerede sig til gruppespillet i Europa League, og de har også spillet sig videre fra gruppen, så til foråret skal de op imod portugisiske Sporting i turneringen.
I Superligaen kunne det dog godt se ud til, at der i denne sæson er vendt lidt op og ned på magtforholdet mellem de to klubber. FC Midtjylland har haft en skidt sæson indtil videre, hvor resultaterne har været skuffende, og det har også kastet en trænerfyring af sig tidligt på sæsonen.
FC Midtjylland ligger lige nu, og kæmper hårdt for overhovedet at komme med blandt de seks hold, der skal over i mesterskabsspillet, når grundspillet er slut. Der er seks kampe tilbage i grundspillet, og det kan godt gå hen og blive lidt af en gyser for dem, hvis de ikke får stabiliseret deres resultater.
Viborg ligner derimod et hold, der er meget tæt på at være sikker på en plads i mesterskabsspillet. De ligger nummer to, hvor de er førsteudfordrer til FC Nordsjælland på førstepladsen, og de har set rigtig stærke ud gennem sæsonen.
Nu gælder det dog en kamp mellem de to i pokalturneringen, og der kan man ikke bruge resultaterne fra Superligaen til så meget. Det bliver en meget vigtig kamp, hvor ingen af dem har lyst til at tabe til rivalerne.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies