Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
Søndag er der endnu engang Formel 1 på kalenderen, når det Abu Dhabi Grand Prix løber af stablen på Yas Marina Circuit.
  1. Formel 1

Formel 1: Tager Verstappen endnu en sejr i Østrig?

Der er endnu et Grand Prix på programmet, når der i denne weekend skal køres Formel 1 i Østrig.

Max Verstappen har været temmelig suveræn i 2023, og det bliver interessant at se, om han tager endnu en sejr i Østrig, eller om der er nogen, der kan byde ham op til dans.

Den danske racerkører, Kevin Magnussen, vil nok også håbe på, at han kan gøre det bedre, end man har set fra ham i de seneste løb i serien.

HvadFormel 1
HvornårSøndag 2. juli, kl. 15:00
HvorØstrig
StreamViasat
OddsMax Verstappen 1.28, Fernando Alonso 9.00, Lewis Hamilton 12.00

Verstappen har været helt suveræn

Max Verstappen har været rigtig godt kørende i denne sæsons Formel 1, og hvis man går tilbage, og kigger på de seneste fire Grand Prix, så er det altså ham, der har vundet dem alle sammen, så der er ingen tvivl om, at det er manden, man skal slå i øjeblikket.

Han kører for Red Bull, hvor han er holdkammerat med Sergio Perez, og han er også med helt fremme i toppen af feltet, og han er også den seneste, der har vundet et Grand Prix udover Verstappen.

Senest blev der kørt Grand Prix i Canada, og her var det også Verstappen, der tog den øverste plads på podiet, da han kørte først i mål, og tog de 25 point, og han blev efterfulgt af Fernando Alonso og Lewis Hamilton på anden og tredjepladsen.

I den samlede stilling er Verstappen på en meget suveræn førsteplads, hvor han har 195 point. På andenpladsen ligger hans holdkammerat, Sergio Perez, med 126 point, mens Fernando Alonso fra Aston Martin er på tredjepladsen, hvor han har skrabet 117 point sammen.

Nu er der lagt op til endnu et Grand Prix i weekenden, hvor der denne gang skal køres i Østrig, og her bliver det selvfølgelig spændende at se, om Verstappen kan tage endnu en sejr, eller om der er nogen, der for alvor kan give ham konkurrence.

Magnussen skal forbedre sig

For den danske racerkører, Kevin Magnussen, har der ikke været voldsomt mange gode resultater her i 2023, hvor han kun har hentet to point til den samlede stilling indtil videre.

Det er dog ikke kun Magnussen, der har haft problemer, det har hele Haas-holdet generelt haft. Det ser ellers ret godt ud, når de kører kvalifikationerne, men når det så for alvor går løs i selve løbet om søndagen, så ser det svært ud for dem.

Ved det seneste Grand Prix i Canada var det igen en dårlig oplevelse for Magnussen, da han sluttede næstsidst i løbet som nummer 17, og han erkender da også, at der er noget at arbejde med frem mod de kommende løb.

- Det var generelt en ærgerlig dag. Vi er for langsomme og slider for meget på dækkene. Den styrke, vi har om lørdagen (i kvalifikationerne), virker det ikke til, vi kan overføre til om søndagen, når vi skal køre langt på dækkene, og det er jo det, der er vigtigst, desværre.

 

- Vi har lidt arbejde foran os for at finde ud af, hvordan vi omsætter den gode fart, som bilen har over en enkelt omgang, til et helt stint, lyder det fra den danske racerkører.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder