Brentfords træner, Thomas Frank, er rigtig glad for, at hans hold hentede tre point igen i Premier League.
Brentfords danske træner, Thomas Frank, har haft en masse at være glad for, efter holdet rykkede op i Premier League tidligere på sommeren, og i weekenden kom der en ting mere.
Her spillede holdet nemlig på udebane mod West Ham, og med et sent mål i dommerens overtid lykkedes det dem at tage alle tre point med hjem med en sejr på 2-1.
- Hvis vi kan gøre det hver eneste uge, ville det være fedt. Det er en fantastisk følelse at vinde på udebane. En solid præstation alt i alt, siger Frank.
- Det viser, vi er et godt hold. Jeg synes, vi skulle have leveret bedre i anden halvleg, men i Premier League skal man være god til at forsvare sig også, lyder det til slut fra den danske træner.
Brentford har fået en rigtig god start på sæsonen i Premier League efter oprykningen, og efter de første syv runder ligger de placeret som nummer syv i tabellen.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies