Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen - Fodbold: Fredagens kampe i Superligaen

Denne fredag byder på to kampe i Superligaen, hvor Horsens og FC Midtjylland mødes, ligesom FCK tager imod Randers.

Der er fuld gang i Superligaen, hvor de første fire runder er afviklet, og lidt overraskende er det, at top tre udgøres af FC Nordsjælland, Silkeborg og AGF, mens det er OB og AaB, der ligger under nedrykningsstregen.

De forsvarende danske mestre fra FCK har skuffet i de fire første runder, hvor det kun er blevet til seks point med to sejre og to nederlag, og mesterskabsbejlerne fra FC Midtjylland har også skuffet med kun en enkelt sejr og fem point.

Normalt plejer der kun at være en enkelt fredagskamp i Superligaen, men i denne periode hvor flere hold spiller kvalifikation til europæisk fodbold kan det godt være lidt anderledes. Der er da også to kampe på programmet fra Superligaen denne fredag aften.

Horsens – FC Midtjylland

Den første kamp på programmet denne fredag spilles i Horsens, hvor FC Midtjylland kommer på besøg, og det kan meget vel gå hen og blive en kamp, hvor der bliver gået til den.

Forud for denne sæson rykkede Horsens op i Superligaen, og de fik en rigtig god start på sæsonen, hvor de i de tre første kampe hentede syv point, og der gik ikke mål ind på dem i de tre runder. I sidste runde mod Randers kom de dog lidt ned på jorden, da de tabte med 1-0.

Det ændrer dog ikke på, at starten på sæsonen har været ganske godkendt for Horsens, og de ligger lige nu på fjerdepladsen i Superligaen efter de fire første runder.

Modstanderne fra FC Midtjylland kommer til Horsens med en stor sult, og for dem er der kun én ting, der tæller. De skal have tre point med hjem, fordi de har været indblandet i et par skuffelser på det seneste.

I den seneste kamp i Superligaen var de foran med 3-0 mod Lyngby, men modstanderen leverede et flot comeback, og kom tilbage i kampen, der sluttede 3-3. I midtugen her er de også blevet slået ud af kvalifikationen til Champions League af Benfica.

Selvom der kun er spillet fire runder, er det langt fra tilfredsstillende for FC Midtjylland at ligge nummer otte i Superligaen, og det skal der laves om på, når de skal spille mod Horsens.

FCK – Randers

Den anden kamp denne fredag aften bliver spillet i Parken, hvor Randers kommer på besøg, og skal forsøge at stille noget op imod FCK.

I sidste runder var der storkamp i Parken, hvor Brøndby kom på besøg, og her viste FCK sig som det klart stærkeste hold, da det blev til en sejr på hele 4-1, hvor Pep Biel tegnede sig for tre af holdets mål.

Det er dog stadig blevet til to nederlag i sæsonens første fire kampe, hvilket selvfølgelig er meget skuffende for FCK, og de forsvarende mestre er seks point efter FC Nordsjælland, der ligger nummer et.

For Randers’ vedkommende hentede de sæsonens sidste sejr i den seneste runde. Her havde de en hjemmekamp mod Horsens, og det blev til en sejr på 1-0, som samtidig også var Horsens første nederlag i sæsonen.

Nederlag har Randers dog ingen af endnu, da de spillede uafgjort i de tre første runder. Det betyder så, at de lige nu har seks point efter de første fire kampe, og det er nok heller ikke en helt dum start for dem.

FCK og Randers har altså begge seks point, og taberen af fredagens kamp vil måske nok mener, at deres sæsonstart har været knap så god. Det kan man dog godt argumentere for, at FCK’s har været uanset hvad.

FCK har også revanche til gode fra de to klubbers seneste møde i Parken i sidste sæson. Her lykkedes det nemlig for Randers at tage en sejr på 1-0 med hjem.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies