Aston Villas manager, Steven Gerrard, hylder Philippe Coutinho, som er ny mand i den engelske klub i dette transfervindue.
Der har i længere tid været spekulationer om Philippe Coutinhos fremtid, men tidligere i transfervindue blev han lejet ud fra Barcelona til Aston Villa for resten af denne sæson.
Aston Villas manager, Steven Gerrard, kender Coutinho godt, da de to tidligere spillede samme for Liverpool, og manageren har store roser til den brasilianske spiller.
- Det er fremragende at have ham. Det er mit job at få ham tilpasset og til at nyde fodbolden igen. Der er stadig en fantastisk spiller i ham, og der er en masse spænding indenfor og udenfor bygningen, og det værdsætter vi virkelig, siger Gerrard.
- Hans navn i sig selv inspirerer folk. Hvad han har gjort i sporten inspirerer folk. Jeg kender ham rigtig godt - havde et fantastisk forhold til ham som spiller. Han er en kanon fyr, en familiemand og en forbilledlig professionel - en elitefodboldspiller. Det her er en simpel opgave om at få ham til at nyde fodbold igen, slutter han.
I aftalen med Barcelona har Aston Villa fået en klausul, så de efter sæsonen kan købe Coutinho fri for et allerede bestemt beløb.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies