Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
cykling
  1. Cykling

Giro d'Italia: Optakt til 10. etape

Efter hviledagen skal rytterne igen ud og klatre, og den 10. etape kan godt blive en hård en af slagsen for dem.

Det er årets første Grand Tour, der er i gang i Italien, og vi giver her et overblik over, hvordan dagens etape i Giro d’Italia kommer til at se ud.

Endnu en bjergafslutning på programmet

Efter løbets første hviledag var der nok nogen, der håbede på, at 10. etape ville være en lidt mere stille og rolig en af slagsen, men det er dog ikke tilfældet her.

I årets Giro d’Italia har man nemlig fået lagt bjergetaperne lidt ud over hele løbet, og det er den tredje bjergafslutning, rytterne skal ud på, når de skal tilbagelægge 142 km. på tirsdagens etape.

Det er en forholdsvis kort etape, men den bliver ret intens for feltet, da der venter dem 3000 højdemeter, og afslutningen kan meget vel spille favoritterne lidt ud mod hinanden allerede på den første dag i ugen. Så det gælder om at sidde med, når der sker noget.

Det er ikke fordi, det bliver den sværeste stigning eller afslutning i årets løb, men alligevel kan man sagtens komme til at se, at favoritterne kan stjæle noget tid fra hinanden på denne etape.

Sådan ser etapen ud

Det er en generel betragtning i årets Giro d’Italia, at bjergetaperne ikke er så lange, hvilket man også kan se, når rytterne i dag skal ud på 142 km.

Dagens etape fragter rytterne mod nord, og den første strækning er lang og lige, så der er lagt op til en stille og rolig start på etapen, hvor rytterne kan spare lidt på kræfterne i forhold til det, der venter dem senere på ruten.

Ude på ruten skal rytterne over et par ukategoriserede stigninger, inden de efter 73.6 km. rammer en kategori 2-stigning. Der er omkring ni km. op til toppen af den, og efterfølgende venter der dem en lang nedkørsel på mere end ti km.

Her fra kommer det til at gå lidt op og ned, inden rytterne rammer dagens målbjerg, der er en kategori 1-stigning. Det bliver en lang stigning, der er delt op i flere dele. Samlet er stigningen på 17.9 km., og den gennemsnitlige stigningsprocent er 5,6, og det hele skal altså afgøres på toppen af Bocca della Selva, og det er førstegang, bjerget bliver brugt som mål for et stort cykelløb.

Kan det være dagen for et udbrud?

Denne etape er nærmest skræddersyet til, at et udbrud kan få lov til at køre afsted. Favoritterne vil selvfølgelig være opmærksomme på, at dem der kører afsted, ikke udgør nogen trussel for dem i klassementet.

Hvis der sidder et udbrud ude i front, når målstregen nærmer sig, vil der nok ikke for alvor være nogen, der har interesse i at forsøge at køre dem ind, og så kan de komme til at afgøre det mellem sig.

Der skal helt sikkert nok være lykkeriddere, der gerne vil afsted og prøve sig af, men der skal alligevel noget til at vinde dagens etape med den afslutning, der venter dem.

Selvom de nok ikke kommer til at slås om etapesejren, så kan der godt komme et lille brag mellem favoritterne. Afslutningen er ikke den sværeste, men de kan alligevel godt komme til at tage nogle sekunder fra hinanden.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder