Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
cycling
  1. Cykling

Giro d'Italia: Optakt til 11. etape

På denne etape er det sprinterne, der er i fokus, og alt er lagt op til en fremragende afslutning for dem.

Det er årets første Grand Tour, der er i gang i Italien, og vi giver her et overblik over, hvordan dagens etape i Giro d’Italia kommer til at se ud.

Sprinterne har ventet på denne etape

I den første uge af Giro d’Italia var der flere gode muligheder for sprinterne til at afgøre det i en massespurt, men på alle etaperne var der nogle bakker i afslutningen, der kunne besværliggøre tingene lidt.

Denne etape vil dog mest af alt blive betegnet som en transportetape, og afslutningen ser ud til at være helt ukompliceret, så der venter slet ingen udfordringer for sprinterne, der bare kan køre frem til målstregen og sprinte om sejren.

Der er dog nogle bakker og stigninger i den første del af etapen, så der kan man godt blive udfordret, men når det er så tidligt, så har rytterne også mulighed for at få rettet op på det undervejs, og sprinterholdene kan få sat sig i stilling.

Den sidste halvdel af etapen skal køres på helt flad vej, og derfor er det meget svært at forestille sig, at det ikke ender ud i en massespurt. Alle forudsætninger er i hvert fald for det.

Rytterne får mange km. i benene

Den foregående etape var ikke så lang, da rytterne tilbagelagde 142 km., men der var til gengæld også nogle meget sværere stigninger. I dag venter der dem en etape, hvor de skal ud og køre 207 km.

Starten af etapen er lidt op og ned, og det er også her, udfordringerne gemmer sig for feltets ryttere. Efter lige knap 40 km. venter der en kategori 3-stigning, der strækker sig over 8.5 km., og det er også dagens store stigning.

I alt venter der rytterne 1839 højdemeter, men langt de fleste af dem er i første halvdel af etapen. I anden halvdel af etapen er der ingen store udfordringer, og det bliver bare en flot tur, når de skal køre ved vandet op langs kysten mod adriaterhavet.

De sidste ca. 100 km. bliver meget enkle at køre for rytterne. Der er et par spurter på vejen frem mod målstregen, og der er ikke meget, der tyder på, at der er nogen, der ikke skulle kunne være med helt frem til afslutningen på dagens etape.

Kan nogen overraske sprinterholdene?

Der er flere ting, der spiller ind, når man skal kigge på, hvordan udfaldet af denne etape kommer til være, og hvem der i sidste ende kan vinde den.

Den første del af etapen er ikke sprintervenlig, da der er nogle stigninger, og det går op og ned, så der kan andre ryttere selvfølgelig godt tage en chance med et udbrud, men til sprinterholdenes fordel er det dog, at etapen er så lang efterfølgende med en lige strækning, at det skal være muligt at køre et udbrud hjem.

På dette tidspunkt af løbet kan det også godt begynde at spille ind, at der allerede nu har været flere hårde etaper, hvilket også kan betyde, at nogle af sprinterne kan have svært ved at sidde med.

Der vil selvfølgelig også være nogle sprintere, der ikke mener, de har fået nok ud af det på de tidligere etaper, hvor de har haft muligheden, så der vil uden tvivl være nogen, der meget gerne vil have en etapesejr her. Så det tyder på, at sprinterne kommer til at afgøre denne mellem sig.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder