Den tyske landsholdsspiller, Robin Gosens, slår fast, at det var svært for ham at sige farvel til Atalanta i januar.
I slutningen af januars transfervindue sagde Robin Gosens farvel til Atalanta, som lejede ham ud til Inter, der også har en købsoption med i aftalen.
Gosens fortæller dog, at det ikke var nemt for ham at forlade Atalanta, da det var klubben, der troede på ham, og gjorde ham til den spiller, han er i dag.
- Ja, det var utroligt svært. Atalanta hentede mig for fire og et halvt år siden som en ukendt knægt fra den hollandske Æresdivision, fordi de så noget i mig. De gav mig chancen for at bevise mig selv i en af de bedste ligaer i verden, siger Gosens.
- Takket være Atalanta har jeg realiseret to drømme, som for blot fem år siden virkede utopiske, nemlig at kunne spille i Champions League og bære landsholdstrøjen, lyder det til slut fra ham.
Den 27-årige tyske landsholdsspiller kom til Atalanta tilbage i 2017, hvor de hentede ham i Heracles i Holland.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies