Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. Premier League

Guardiola: Vi kunne have været bedre

Manchester Citys manager, Pep Guardiola, vil kigge på præstationen, selvom hans hold vandt med hele 5-0 på udebane mod Sporting.

Da Manchester City i denne uge vandt med hele 5-0 på udebane mod Sporting i Champions League, betød det også, at der nu skal gå rigtig meget galt, hvis de ikke skal komme i kvartfinalen i turneringen.

Klubbens manager, Pep Guardiola, er også meget glad for resultatet, men det betyder dog ikke, at der ikke er noget, der kan gøres bedre.

- Vi forsvarede os godt og fik et utroligt resultat, men vi har pligt til også at kigge på præstationen, selvom resultatet er en drøm. Præstationen kunne have været bedre. Forskellen mellem de to hold var ikke 0-5, men vi var bare så kyniske, siger Guardiola.

I sidste sæson kom City frem til finalen i Champions League, hvor de dog tabte til Chelsea, og det har den spanske manager ikke glemt, hvad betød for klubben.

- Hvis vi går videre til kvartfinalerne, hvem ved så, hvad der sker. I sidste sæson spillede vi en perfekt Champions League-sæson, men vi tabte finalen, og så blev vi set som mislykket. Jeg vil ikke gemme mig bag en 5-0-sejr. Der er stadig lang vej at gå, slutter han.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies