Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Danmark har gode muligheder for at gå videre til kvartfinalen ved VM.
  1. Håndbold

Håndbold: Alt du skal vide om EM for herrer

I januar spilles der EM i håndbold for herrer, og her gør vi dig lidt klogere på de ting, du skal vide om slutrunden.

Hvis du mangler noget info frem mod den kommende EM-slutrunde i håndbold for herrer, så forsøger vi at klæde dig godt på i denne artikel med en guide til alt det, du skal vide om turneringen.

Her spilles EM-slutrunden

EM-slutrunden for herrer i 2024 afvikles i Tyskland. Der spilles kampe i seks forskellige haller rundt i landet. Lanxess Arena i Köln, Barclays Arena i Hamborg, Merkur Spiel Arena I Düsseldorf, SAP Arena I Mannheim, Mercedes-Benz Arena i Berlin og Olympiahalle i München.

Ofte ser man, at flere lande går sammen for at afholde de her slutrunder i håndbold, men Tyskland er så stort et håndboldland med så gode faciliteter, at de uden problemer selv kan afholde et EM i håndbold, og der er også lagt op til, at det bliver en ægte håndboldfest.

Slutrunden begynder den 10. januar, hvor de første gruppekampe finder sted, og så bliver turneringen ved i 18 dage frem til den 28. januar, hvor der på den sidste dag bliver spillet bronzekamp og finale.

For de danske håndboldfans er det et sted, det er let nok at komme til, hvis man gerne vil følge det danske hold. Deres kampe spilles i München. Hvis man ikke tager turen til Tyskland, kan man også nemt følge med hjemmefra, da TV2 har rettighederne til at vise slutrunden, og selvfølgelig viser alle de danske kampe og en masse flere.

Sådan ser grupperne ud

Det er efterhånden ved at være længe siden, der er blevet trukket lod til grupperne ved EM-slutrunden, da det skete helt tilbage i foråret 2023, så de forskellige hold har længe vidst, hvem de skal op imod.

Der er 24 hold, der skal være med ved slutrunden, og da der blev trukket lod, var de opdelt i fire seedningspuljer. Der skal være seks puljer med fire hold i hver til EM, og de grupper ser ud som følger.

Gruppe A: 
Frankrig 
Tyskland 
Nordmakedonien 
Schweiz

Gruppe B: 
Spanien 
Østrig 
Kroatien 
Rumænien

Gruppe C: 
Island 
Ungarn 
Serbien 
Montenegro

Gruppe D: 
Norge 
Slovenien 
Polen 
Færøerne

Gruppe E: 
Sverige 
Holland 
Bosnien-Hercegovina 
Georgien

Gruppe F: 
Danmark 
Portugal 
Tjekkiet 
Grækenland

Sådan foregår det efter den indledende gruppe

Alle hold skal spille tre kampe i det indledende gruppespil, og når de tre runder er afviklet, så vil det være de to hold, der er bedst placeret i hver gruppe, der går videre til mellemrunden, mens de to dårligste hold må rejse hjem.

Der vil efterfølgende være to mellemrunder, og i den ene bliver Gruppe A, Gruppe B og Gruppe C parret, mens Gruppe D, Gruppe E og Gruppe F bliver parret i den anden.

Der vil derfor være seks hold i hver gruppe i mellemrunden, og det hold man allerede har spillet mod i det indledende gruppespil, skal man altså ikke spille mod igen, men man har pointene fra den kamp med ovre i mellemrunden.

Der venter derfor fire kampe til hvert hold i mellemrunden, og når de er spillet, så går de to bedste hold fra hver gruppe videre til semifinalen, hvor nummer et fra den ene gruppe møder nummer to fra den anden gruppe. Herefter vil der være finale og bronzekamp.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder