Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Håndbold
  1. Håndbold

Håndbold: Danmark møder Sverige i bronzekampen

Der er bronzemedaljer på spil ved VM i håndbold, og det er Danmark og Sverige, der skal kæmpe om dem.

Der er kun en enkelt dag tilbage ved VM i håndbold for kvinder, og her skal der deles nogle sæt medaljer ud, når der både venter finale og bronzekamp i løbet af søndagen.

De danske kvinder vil være noget skuffede over at stå i bronzekampen, men de skal ud og jagte medaljerne, når der venter et opgør mod Sverige i den kamp.

Danmark og Sverige mødes

Det startede så godt for Danmark i semifinalen mod Norge ved VM i håndbold, men det endte også ud i en kæmpe skuffelse for de danske kvinder, der kunne gå til pause med en føring på 14-9, og stod med et godt udgangspunkt forud for de sidste 30 minutter.

Efter en første halvleg, hvor danskerne var ovenpå, blev kampbilledet vendt om i anden halvleg, hvor det var nordmændene, der styrede begivenhederne, og kom foran lige til sidst i kampen, inden en dansk udligning sørgede for, at kampen kom ud i forlænget spilletid.

Her var der drama for alle pengene, og det bølgede noget frem og tilbage, men det var dog Norge, der var stærkest, og en scoring fra Henny Ella Reistad i sidste sekund gjorde, at Danmark tabte kampen med 29-28.

Derfor står den på bronzekamp for de danske kvinder, og her møder de Sverige, der ikke rigtig havde så meget at komme med i deres semifinale mod Frankrig, hvor der aldrig var tvivl om udfaldet. Her tabte svenskerne nemlig med hele 37-28, da franskmændene klart var det bedste hold. Frankrigs sejr over Sverige betyder også, at danskerne har sikret sig en plads ved OL til sommer.

Bronzekampen mellem Danmark og Sverige bliver spillet søndag eftermiddag kl. 16:00 i Jyske Bank Boxen, og det vil være muligt at se kampen på TV2.

Heindahl går glip af bronzekampen

I semifinalen mod Norge måtte Kathrine Heindahl bæres fra banen, da hun blev ramt af en skade. Hun var i meget store smerter, og man kunne godt frygte for, at det var hendes korsbånd og ledbånd, det var gået ud over, hvilket ville koste en lang pause.

Undersøgelser har vist, at skaden ikke er så slem, som man først havde frygtet, men det er en skade i hendes yderste ledbånd i det højre knæ, og det kommer til at betyde, at hun skal opereres.

For Heindahl selv betyder det selvfølgelig, at hun ikke kan være med på banen, nåd Danmark spiller bronzekamp mod Sverige, og hun er ked af, at hendes VM-slutrunde er sluttet på den her måde.

- At spille VM på hjemmebane har været en kæmpe drøm, der er gået i opfyldelse, og jeg har nydt hvert eneste minut, så selvfølgelig er jeg enormt skuffet og træt af ikke at kunne gøre den her VM-rejse færdig inde på banen sammen med holdet. Men nu håber jeg bare på, at de sikrer sig den bronzemedalje på søndag, siger Heindahl til TV2.

Heindahls skade betyder også, at den danske landstræner, Jesper Jensen, har indkaldt en erstatning til truppen mod Sverige, og det er Kaja Kamp fra Team Esbjerg, der allerede har trænet med truppen lørdag formiddag.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder