EM-slutrunden i håndbold for herrer venter i januar, og her kigger vi nærmere på de hold, der er favoritter til at vinde turneringen.
Der er flere hold, der gerne vil være med i kampen om at vinde Europamesterskabet i håndbold for mænd, og her kigger vi på de hold, der bliver udråbt som forhåndsfavoritter.
De danske herrer er nok de største favoritter til at vinde EM, og hvis man kigger på den trup, der er blevet udtaget af Nikolaj Jacobsen, så er det heller ikke svært at se, hvorfor det forholder sig sådan.
Der er rigtig mange muligheder i det danske hold, der er fyldt med spillere fra Europas største klubber, og det er da også et hold, der har været meget succesfuldt de senere år, hvor der er blevet vundet en masse medaljer og pokaler til Danmark.
Den seneste slutrunde der er blevet holdt, det var VM i 2023, og her blev de danske herrer Verdensmestre, og samtidig blev de også historiske, da det var tredje gang i træk, Danmark vandt VM, og det er der ikke nogen før dem, der har gjort før, så det var lidt en bedrift i sig selv.
Hvis man udelukkende kigger på EM, så har Danmark dog ikke været Europamester siden 2008. De danske herrer har i alt vundet EM to gange, og de har hentet syv medaljer ved EM i håndbold. Den seneste var af bronze i 2022.
De franske herrer skal også altid tages seriøst, når der er slutrunde i håndbold, da det også er et hold, der er spækket med stjerner og gode håndboldspillere, der kan vinde de fleste kampe, de spiller.
Ved de to seneste EM-slutrunder har Frankrig dog ikke været i top tre. Det var de senest i 2018, hvor de sluttede som nummer tre, og de blev seneste Europamestre i 2014, hvor EM blev afholdt i Danmark.
De franske herrer har vundet EM en gang mere end Danmark, da de har været Europamestre tre gange, og de har ligeledes også vundet bronze ved turneringen to gange. Der kan også meget vel vente en medalje til Frankrig ved denne slutrunde.
Frankrig er det land, der har været Verdensmester flest gange i historien, hvor det er blevet til seks Verdensmesterskaber, senest i 2017. De har i alt vundet medaljer 12 gange ved en VM-slutrunde, så det er altså et hold, der skal tages meget seriøst.
De svenske herrer kommer til EM-slutrunden som forsvarende Europamestre, da det var dem, der vandt den seneste EM-slutrunde i 2022, der blev afholdt i Ungarn og Polen, så de skal altså forsøge at genvinde deres titel.
Sverige er samtidig også det land, der har vundet EM i herrehåndbold flest gange, da det er lykkedes for dem fem gange. De første fire gange lægger dog længere tid tilbage, da de blev Europamestre fire gange på fem forsøg fra 1994 til 2002.
Udover de fem Europamesterskaber er det også blevet til en enkelt sølvmedalje ved EM, og hvis man kigger lidt på VM også, så har svenskerne også været Verdensmestre fire gange, og de har i alt vundet medaljer ved VM 12 gange. De blev senest Verdensmestre i 1999.
Man kan derfor godt se, at det var tilbage i 1990’erne, svenskerne for alvor havde deres storhedstid, men Europamesterskabet i 2022 og sølv ved VM i 2021 har nok givet håb om flere store tider for svensk herrehåndbold.