De danske spillere er ærgerlige over, at de nu skal til Stockholm for at spille deres kvartfinale ved VM-slutrunden.
Med en sikker sejr i den sidste kamp i mellemrunden mod Egypten spillede Danmark sig videre til kvartfinalen ved EM-slutrunden, og det gjorde de fra førstepladsen i mellemrunden, da de tog den efter den sidste sejr.
Danskerne har været favoritter ved alle de kampe, de har spillet ved slutrunden indtil videre, og det kommer de også til at være i kvartfinalen, hvor det er Ungarn, de står overfor.
Indtil videre har Danmark spillet alle deres kampe i Malmø, og her har de nærmest haft følelsen af at spille på hjemmebane, da der har været rigtig mange danske fans, der er taget lige over Øresundsbroen for at støtte de danske drenge i deres kampe.
I den kommende kvartfinale mod Ungarn spiller de dog i Stockholm, hvilket betyder, at det bliver en noget længere tur for de danske fans, der vil blive ved med at bakke op om det danske hold, og det kan selvfølgelig få en betydning for, hvor mange der tager den tur.
En af de danske profiler, Mathias Gidsel, er meget ærgerlig over, at danskerne nu ikke længere skal spille i Malmø, hvor han har været meget imponeret over opbakningen, og hvor han bare har lyst til at fortsætte med at spille.
- Sådan er vilkårene. Jeg ville allerhelst bare have lov til at spille her resten af mit liv, hvis jeg kunne det. Nu må vi pakke taskerne og håbe, at vi bliver overrasket over, hvor mange danskere der kommer til Stockholm. Jeg håber, at folk vil tage festen med videre til Stockholm.
- Det har været fantastisk at spille her. Det var også derfor, jeg gav et ekstra halvandet minut af mig selv til sidst. Hvis folk har tid, synes jeg endelig, at folk skal komme og se håndbold, lyder det fra Gidsel i et interview med TV2 Sport.
Håndbold: Danmark har skæbnen i egne hænder
Håndbold: Møller måtte tage hjem inden mellemrunden
Sejren over Egypten betød ikke kun noget for den videre færd ved VM-slutrunden, det blev nemlig også en tangering af en meget flot rekord for det danske hold, da de gik fra banen, og havde vundet med 30-25.
Det var samtidig også danskernes 25. VM-kamp på stribe uden nederlag, og det er en tangering af den rekord, Frankrig satte fra 2015 til 2019, hvor de spillede 25 kampe i træk ved VM uden at tabe en eneste.
Danmark har vundet VM i 2019 og i 2021, og sammenlagt med de kampe de har spillet ved denne VM-slutrunde indtil videre, så er de nu oppe på 25 VM-kampe i træk, hvor de ikke har tabt, og de har nu også muligheden for at sætte sig på rekorden alene.
Hvis det bliver til en dansk sejr over Ungarn i den kommende kvartfinale, så er rekorden altså dansk, og det er samtidig også en rekord, der bliver meget svær at slå. Så det bliver interessant at se, om Danmark tager den, og hvor meget de så kan udbygge den med.
Rasmus Boysen er håndboldekspert på TV2, og han mener, det er helt vildt, at danskerne nu ikke har tabt en kamp i de seneste tre VM-slutrunder, som det ser ud lige nu.
- Det er vildt, at man i tre verdensmesterskaber i streg ikke har tabt en kamp. Det taler for sig selv. De har selvfølgelig haft en god lodtrækning, men der har også været marginaler på dansk side, siger Boysen til TV2.
Rekorden for flest ubesejrede VM-kampe i træk er ikke den eneste rekord, Danmark kan tage ved denne slutrunde. Hvis de ender med at vinde VM igen, vil de være det første hold nogensinde, der har vundet VM tre gange i træk.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies