Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Mathias Gidsel ser frem til Danmarks kampe ved mellemrunden.
  1. Håndbold

Håndbold: Portræt af Jesper Jensen

Jesper Jensen har noget at leve op til som landstræner for de danske kvinder, da hans forgængere har leveret store resultater.

Her tegner vi et lille portræt af den nuværende danske landstræner, der samtidig også har haft stor succes som spiller og som træner for Team Esbjerg, som han stadigvæk er.

Flot karriere som spiller

Jesper Jensen er født den 30. oktober 1977 i Århus, og i de unge år som håndboldspiller var han forbi klubber som HEI, Skæring og Team Esbjerg, inden han fik sit store gennembrud i Skjern.

Han spillede sin første seniorkamp for Skjern, da han var 21 år, og han udviklede sig til noget af en legende i den jyske klub, hvor han nåede at spille 14 år, indtil han lagde sine håndboldsko på hylden i 2013, hvor han var tæt på 36 år.

Det er efterhånden sjældent, at en spiller bliver så mange år i den samme klub, og der var da også bud efter Jesper Jensen fra den tyske Bundesliga, men han foretrak at blive hjemme i Danmark og prioritere familien i stedet for eventyret i udlandet.

På det danske landshold debuterede han i 2001, og han var med frem til 2011. I perioder stod han i skyggen af nogle større navne på landsholdet, men det blev dog alligevel til 120 kampe for Danmark, og han var med til at vinde guld ved EM i 2008 og bronze ved VM i 2007.

Jensen gik trænervejen

Jesper Jensen valgte altså at indstille sin håndboldkarriere i 2013, og det var vidst ikke nogen overraskelse for mange, at han valgte at gå trænervejen. Man kunne godt se, at han havde kompetencerne til det.

I 2013/2014 sæsonen startede han sin trænerkarriere med at blive træner for kvinderne i Vejen EH, men her nåede han også kun en enkelt sæson, inden han i stedet kastede sig over herrehåndbold i stedet for.

Fra sommeren 2014 blev han nemlig træner for Aalborg Håndbold, og her stod han i spidsen for holdet frem til marts 2016, hvor de valgte at fyre ham.

Han startede som assistenttræner for Team Esbjerg i januar 2017, men hen blev dog forfremmet til cheftræner i maj 2017, og han har stået i spidsen for holdet lige siden med meget stor succes.

På de år Jesper Jensen har stået i spidsen for Team Esbjerg er det blevet til tre danske mesterskaber, ligesom det også er blevet til et par pokaltitler. Tiden i den danske storklub begynder dog at lakke mod enden for ham, da den nuværende sæson bliver den sidste i klubben.

Landstræner for Danmark

En af årsagerne til at Jesper Jensen stopper som træner for Team Esbjerg, det er, at han også er træner for det danske kvindelandshold, og det er hårdt at dobbeltjobbe på den måde, som han har gjort, siden han blev landstræner i 2020.

Nærmest samtidig med at det blev meldt ud, at han stopper i Team Esbjerg, blev det også meldt ud, at han har forlænget sin kontrakt som dansk landstræner, så han nu er det frem til sommeren 2026.

Ved den kommende slutrunde, der bl.a. spilles på dansk jord, er der store forventninger til det danske hold, og der er pres på Jesper Jensen for at leve op til de resultater, hans forgængere, Jan Pytlick og Ulrik Wilbek har skabt med det danske kvindelandshold.

Der har dog været lavet nogle fine resultater de seneste år, hvor Danmark sidste år vandt sølv ved EM, og forrige år blev det til bronze ved VM.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder