Louise Burgaard er en af de mere profilerede spillere på det danske landshold, og hun har generelt haft en ret flot karriere.
Hun er en vigtig brik på det danske landshold, der skal til VM nu her, og vi laver et lille portræt af hende her, så man kan blive klogere på hende.
Den 17. oktober 1992 blev Luise Burgaard født i Esbjerg, og det stod som sådan ikke skrevet i kortene, at hun skulle blive en stor håndboldstjerne, som hun er blevet i dag.
Da Burgaard var fem år gammel, begyndte hun at spille håndbold i Vinding SF, der var en lille lokal klub, og her spillede hun, indtil hun var 13 år gammel, hvor turen gik videre til Fredericia HK.
Efter Fredericia gik turen så videre til KIF Vejen, og det var også her, hun spillede sine første seniorkampe allerede i en ung alder, og det var tydeligt at se, at der var noget i den unge spiller, som var lidt ud over det sædvanlige.
I de her år blev Burgaard også en del af det danske ungdomslandshold, hvor hun både var med til forskellige slutrunder som U17, U18, og U19, hvor hun også gjorde sig bemærket, og større klubber fik øjnene op for hende.
Burgaard spillede for KIF Vejen frem til 2011, hvor hun i stedet tog et skridt op i hendes karriere, og skiftede til TTH Holstebro, og hun formåede hurtigt at blive en profil på holdet.
Her spillede hun i et par år, inden hun i 2013 drog videre til Viborg HK, hvor hun for alvor skulle have sit store gennembrud i dansk håndbold, og det endte hun da også med at få, da hun blev en af de store stjerner på holdet.
Hun var derfor også meget profileret i 2015, da hun skiftede til FC Midtjylland Håndbold, og det gik rigtig stærkt for hende på dette tidspunkt i karrieren. På et tidspunkt i 2016 kunne hendes krop heller ikke længere følge med, og hun måtte tage en pause fra håndbolden.
Der gik et par måneder, hvor hun ikke var på håndboldbanen, men hun kom alligevel tilbage, og fik leveret et godt comeback, og fandt ind i rytmen igen. Hun spillede for FC Midtjylland Håndbold frem til 2019.
På det tidspunkt var det på tide, at Burgaard skulle følge et eventyr i udlandet, og derfor skiftede hun til den franske klub Metz, som hun også stadig spiller for i dag.
Hun var kun 18 år, da hun debuterede på det danske A-landshold tilbage i 2011. Det skete i april, da Danmark mødte Rusland i en kamp, der blev spillet i Holstebro.
Siden da har Burgaard spillet et hav af kampe på sin position som højre back, og hun er også en af de rutinerede kræfter på holdet, hvor hun går forrest på landsholdet.
Hun spillede for nyligt sin landskamp nr. 160, og der bliver nok skrevet en del flere på i den kommende tid, når der bliver spillet VM på hjemmebane.
Hun har vundet tre medaljer med landsholdet, hvor hun var med til at vinde bronze ved EM i 2013 og det samme igen i 2021. Hun var også med sidste år, da danskerne tog sølvmedaljerne ved VM.