Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
  1. Håndbold

Håndbold: Portræt af Mie Højlund

Mie Højlund spiller en stor rolle på det danske landshold, og er også en af profilerne i den hjemlige danske liga.

I denne artikel tegner vi et lille portræt af Mie Højlund, der både er en profil i den hjemlige danske liga, og en af de vigtige spillere på det danske landshold.

De unge år

Mie Højlund blev født den 24. oktober 1997 i Voldum, og det stod ikke ligefrem skrevet i kortene, at hun skulle ende med at vokse op og blive en håndboldstjerne i Danmark.

Hun kastede sig dog over håndbolden som helt ung, hvor hun startede med at spille i den lille lokale klub, NVUI, inden hun skiftede til Vorup FB, hvor der var lidt større muligheder.

Da det begyndte at blive lidt mere seriøst med håndbolden, gik turen så videre til Kristrup Boldklub, og i de år var det tydeligt at se, at der var noget i Højlund, som skilte sig ud fra de andre spillere. Der var stort potentiale at spore hos hende i de år.

Da hun var 15 år i 2013, havde Højlund brug for at tage et skridt op for at udvikle sig yderligere, og derfor skiftede hun i stedet til Randers HK, hvor hun blev prøvet af på et højere niveau.

Stor profil i den hjemlige liga

Allerede i 2014 fik Højlund sin første seniorkamp for Randers HK trods sin unge alder, og hun fik af og til minutter på klubbens hold i Håndboldligaen, inden hun fyldte 18 år.

Hun var også en del af de danske ungdomslandshold i de år, hvor hun bl.a. var med til at vinde EM med U19-landsholdet i 2015. Hun blev også kåret til Årets Kvindelige Talent i 2016, hvor hun løb med klart flest af stemmerne.

I 2016 blev Højlund for alvor en profil på holdet i Randers, hvor hun var med til at vinde pokalturneringen, da de slog FC Midtjylland i finalen, og i slutningen af 2016/2017 sæsonen var Højlund den næstmest scorende spiller for Randers.

Efter den gode sæson skiftede Højlund i 2017 til Odense Håndbold, der var meget storsatsende på det tidspunkt, og hentede flere profiler og landsholdsspillere, der skulle være med til at gøre klubben til et tophold.

Siden skiftet til Odense har Højlund været med til at vinde to danske mesterskaber og pokalturneringen, ligesom det også er blevet til andre slags medaljer. Hun har det så godt i den fynske klub, at hun stadig spiller for den i dag, og har kontrakt helt frem til sommeren 2026.

Højlund på landsholdet

Tilbage i oktober 2016 spillede Højlund sin første kamp for det danske landshold, og fra sin position som højre back er det lige nu blevet til 84 landskampe for Danmark, og hun har også rundet 150 scoringer.

Der er selvfølgelig lagt op til, at hun får flere kampe på sit CV den kommende tid under VM-slutrunden, men da hun også kun lige er fyldt 26 år, er der også grobund for, at hun kan spille mange flere landskampe i fremtiden.

Højlund har været en del af det landshold, der de senere år er begyndt at blande sig i verdenstoppen igen. Hun var med i Spanien i 2021, hvor Danmark vandt bronze ved VM, ligesom hun også var med til at vinde sølv ved EM sidste år.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder