Andreas Hansen spiller for FC Nordsjælland i resten af sæsonen, og han vil hjælpe dem til en bedre placering i tabellen.
FC Nordsjælland har været ude og forstærke sig på målmandsposten, hvor de har lejet Andreas Hansen i AaB for resten af denne sæson.
Den 26-årige målmand er glad for, at han nu skal spille for FC Nordsjælland, og han håber på, at han kan være med til at hjælpe dem længere op i tabellen.
- Jeg ser FC Nordsjælland som en klub, der skal ligge højere i tabellen end den gør nu, og den sidste halvdel af sæsonen skal bruges til at klatre op i stillingen, siger Hansen.
- Mit mål er at hjælpe holdet og klubben med det i de næste måneder og samtidigt udvikle mig selv på et hold, jeg føler har en spillestil, som passer godt til mig. Jeg glæder mig meget til at komme i gang og møde mine nye holdkammerater, slutter han.
FC Nordsjælland har fået en købsoption, så de kan købe Hansen fri i AaB, når sæsonen er slut.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies