Robert Skov sidder ude med en skade i Hoffenheim, og der går stadig noget tid, før han er klar igen.
I efteråret så det ud til, at Robert Skov var på vej tilbage på holdet i Hoffenheim, ligesom han også var udtaget til det danske landshold i november.
Men da alt så ud til at være godt for Skov, blev han desværre ramt af en alvorlig muskelskade, og den er han stadig plaget af.
Hoffenheims træner, Sebastian Hoeness, fortæller da også, at han regner med, der stadig kommer til at gå noget tid, før han kan få Skov tilbage på banen igen.
- Robert Skov er stadig i gang med genoptræning, der er stadig lang vej for skadet Skov. Han arbejdet flittigt, men gør i øjeblikket små fremskridt. Vi vil gerne bygge ham forsigtigt og omhyggeligt op, lyder meldingen fra Hoeness.
Skov har i alt spillet 70 kampe for Hoffenheim siden 2019, og i denne sæson er det kun blevet til syv optrædener, og her har han bidraget med tre oplæg.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies