Selvom økonomien er god i Bayern München, vil man ikke se dem gå ud og gamble på transfermarkedet.
Som aktiv var Oliver Kahn en stor profil på Bayern Münchens hold, og den tidligere målmand er senere blevet direktør for den tyske mesterklub.
Nu er han så ude og kommentere på det kommende transfervindue, og han slår fast, at økonomien i klubben er god, men det betyder ikke, at der vil blive gamblet, når det igen er muligt at købe spillere.
- En ting er klart. Vi er ikke gamblere. Økonomisk er vi i en position til at gøre meget, men for tiden er vi ramt på manglende entreindtægter grundet pandemien, siger Kahn.
Klubbens præsident, Herbert Hainer, har været ude og sige, at Bayern München ikke er interesseret i Dortmunds angriber, Erling Haaland, og det bakker Kahn op, da han er sikker på, at Robert Lewandowski vil blive ved med at score mange mål for dem i de kommende år.
- Vi har Robert Lewandowski. Han vil fortsætte med at score 30 eller 40 mål i et par år mere, lyder det til slut fra direktøren.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies