Tottenhams angriber, Harry Kane, tror på, at han kan slå rekorden for flest scorede mål i den bedste engelske række.
I 267 kampe har Harry Kane scoret 173 mål i Englands bedste række, hvilket må siges at være ret flot af den 28-årige engelske angriber.
Der er dog stadig et stykke vej op til rekorden, som Alan Shearer er indehaver af, da han som aktiv tegnede sig for hele 260 scoringer i den bedste engelske række.
Kane vil være stolt af bare at nærme sig Shearers rekord, men omvendt så tror han også selv på, at han kan nå et overhale ham og slå rekorden.
- Jeg tror, den er inden for rækkevidde. Naturligvis mangler jeg stadig nogle og 90 mål (87) for at tangere den. Det er helt sikkert et mål for mig at nå derop, siger Kane.
- Jeg føler, jeg har mange år endnu tilbage af min karriere, og at opnå den rekord ville være fantastisk. Shearer var en fantastisk angriber, og en fantastisk 9'er, så bare det at være tæt på ham er helt sikkert stort, lyder det til slut fra ham.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies