Pål Kirkevold står lige nu uden kontrakt, og han er ikke afvisende overfor at vende tilbage til Superligaen, hvor han har haft succes.
Tilbage i sæsonen 2017/2018 scorede Pål Kirkevold imponerende 22 mål for Hobro, hvilket gjorde ham til topscorer i Superligaen i den sæson.
Den norske angriber har dog kæmpet lidt med at finde formen efterfølgende, og han står nu uden kontrakt, da hans aftale med den norske klub Stabæk udløb ved årsskiftet.
Der har været et par norske følere efter den 31-årige Kirkevold, men han slår også fast, at han ikke vil være afvisende overfor at skrive kontrakt med en klub i den danske Superliga igen.
- Jeg er åben for alt. Det gælder også Danmark. Jeg har ikke lukket nogen døre. Jeg har sagt til min agent, at jeg vil følge mavefornemmelsen, og hvad der passer bedst, lyder meldingen fra Kirkevold.
I alt nåede den norske angriber at spille 134 kampe for Hobro, da han var i klubben, og her tegnede han sig for 48 scoringer og 11 oplæg.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies