Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. Serie A

Kulusevski: Glemmer aldrig målet mod Zenit

Den svenske kantspiller, Dejan Kulusevski, glæder sig over sin første scoring i Champions League, som han ikke vil glemme.

Da Juventus i sidste uge spillede på udebane mod Zenit i Champions League, så det længe ud til, at kampen skulle ende 0-0, og de skulle nøjes med et enkelt point.

Fire minutter før tid fik den 21-årige svensker, Dejan Kulusevski, dog headet bolden i mål, og han er meget glad for den scoring, der er speciel for ham.

- Jeg vil aldrig glemme dette mål, så længe jeg lever. Det var mit debutmål i Champions League, det første jeg har scoret i denne sæson og endda et hovedstød, siger Kulusevski.

- Jeg så, at bolden ramte stolpen på vej ind, så jeg var bange for, at den ville gå ud. Det var en virkelig vigtig sejr for holdet og et vigtigt mål for mig. Jeg kom ind og forsøgte at gøre en forskel. Det var svært i starten, men jeg sørgede for, at jeg var på det rette sted på det rette tidspunkt, slutter han.

Juventus har fået en god start på gruppespillet i Champions League med tre sejre i deres første tre kampe.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies