Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. La Liga

La Liga - Fodbold: Lewandowski ville prøve en anden liga

Robert Lewandowski fortæller, at hans skifte til Barcelona handler om, at han gerne ville prøve noget andet end Bundesligaen.

Tilbage i 2014 hentede Bayern München Robert Lewandowski i Dortmund, og det blev til otte sæsoner hos den tyske storklub, og i alle otte år vandt de det tyske mesterskab.

Den polske angriber har de seneste mange sæsoner været den helt store målsluger i den tyske Bundesliga, og han nåede i alt at spille 375 kampe for Bayern München, og her blev det meget imponerende til 344 scoringer fra ham.

Efter sidste sæson stod det dog klart, at han meget vel kunne have spillet sin sidste kamp for de tyske mestre, da der kun var et år tilbage af hans kontrakt med klubben, og han lagde ikke selv skjul på, at han gerne ville noget andet.

Ville prøve en anden liga

Barcelona meldte sig hurtigt på banen med interesse i den 33-årige Lewandowski, men det så også ud til at blive en svær handel for dem, da Bayern München umiddelbart ikke havde nogen interesse i at give slip på deres topscorer.

Efter flere ugers tovtrækkerier blev det i weekenden så endelig officielt, at polakken skifter Bayern München ud med Barcelona, og Lewandowski erkender da også, at der har været uskønne ting fra begge lejre, men han havde truffet sin beslutning om, at han gerne ville prøve noget andet end Bundesligaen.

- Jeg kender 'the business', jeg ved, hvad der blev sagt og skrevet. Meget var unødvendigt, mange falske rygter. Jeg vil især glemme den sidste uge.

- Jeg mener, at begge sider gjorde ting, der var unødvendige. Men måske skulle der ske visse ting, så transferen var mulig i sidste ende. Jeg tror nu, at begge sider tilfredse. Bayern får mange penge, jeg skifter til Barcelona. Det var en lang, svær vej, men jeg tror, at i sidste ende kan alle stadig se hinanden i øjnene.

- Jeg ville spille i en anden liga end Bundesligaen, denne beslutning blev taget for lang tid siden. Men jeg må understrege: Det var den sværeste beslutning i mit liv. Jeg ville bo et andet sted igen, for at opdage noget nyt sammen med min familie, siger Lewandowski.

Det menes, at Barcelona har betalt omkring 350 mio. kroner for at hente Lewandowski, og de har givet ham en kontrakt, der gælder de kommende tre sæsoner, frem til sommeren 2025.

Barcelona jagter defensive forstærkninger

Lewandowski er ikke den eneste nye spiller, der er kommet til Barcelona denne sommer. Den spanske storklub har været temmelig aktiv på transfermarkedet indtil nu.

Udover den polske angriber har Barcelona også købt Raphinha i Leeds, ligesom de også har hentet den danske forsvarsspiller, Andreas Christensen, på en fri transfer i Chelsea, mens Franck Kessie er hentet på en fri transfer hos Milan.

Der er også røget en del spillere ud af Barcelona denne sommer. Adama Traora og Luuk de Jong var i den spanske klub på lejeaftaler, der er udløbet, mens Dani Alves’ kontrakt med den spanske klub også er løbet ud. Derfor er alle tre fortid.

Philippe Coutinho og Rey Manaj er blevet solgt, mens Clement Lenglet, Trincao og Moussa Wague alle tre er blevet lejet ud, og de kan derfor godt vende tilbage til Barcelona igen i fremtiden.

Selvom der allerede er sket en del hos Barcelona i transfervinduet, betyder det ikke, at de nødvendigvis er færdige med at handle denne sommer. Den spanske klubs præsident, Joan Laporta, fortæller nemlig, at de nu skal til at kigge på forstærkninger til holdets defensiv, og klubbens træner, Xavi, har da også fortalt, hvilke spillere han gerne ser hentet ind.

- Nu skal vi arbejde på forsvaret. Xavi har orienteret os om en række spillere, og jeg håber, at catalanerne får flere ting at glæde sig over, lyder meldingen fra præsidenten.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies