La Liga: Atletico Madrids største sejre

Atlético Madrid er kendt for sin kampånd, sit stålsatte forsvar og sin evne til at kæmpe mod overmagten — men gennem historien har klubben også haft perioder, hvor offensiven eksploderede, og sejrene blev historiske.

Nogle af disse kampe har sat varige aftryk i spansk fodbold og i klubbens egen selvforståelse. Her er de fem største sejre i Atlético Madrids historie, målt på antallet af scorede mål.

Atletico Madrid – Hercules (9-0)

I begyndelsen af 1955/56-sæsonen leverede Atlético Madrid en af de mest overbevisende præstationer i klubbens historie. Hércules CF fra Alicante kom til Madrid i håb om at overraske, men blev i stedet vidne til en sand fodboldlektion. Atlético vandt kampen 9-0, hvilket fortsat er klubbens største sejr i La Liga.

Spillere som Escudero og Miguel satte tonen med et angrebsspil, der kombinerede fart, teknik og kynisme foran mål. Den dag blev Metropolitano-stadion forvandlet til en festplads, og pressen skrev om “Los Rojiblancos’ angrebsmaskine”, der ikke lod modstanderen trække vejret. Sejren cementerede Atlético som en af Spaniens mest frygtede hjemmebaneklubber i 1950’erne, og 9-0-resultatet står stadig som et symbol på den periode, hvor klubben begyndte at definere sin moderne identitet.

Atletico Madrid – Las Palmas (9-0)

To år efter massakren mod Hércules gentog Atlético kunststykket – denne gang mod Las Palmas. Kampen, der fandt sted i sæsonen 1957/58, blev endnu et eksempel på klubbens frygtløse offensiv. Atlético scorede igen ni mål, og Las Palmas forsvaret blev fuldstændig overrumplet af den konstant bevægelige fronttrio, anført af Enrique Collar, Peiró og Vavá.

Denne periode var præget af en ny offensiv filosofi, hvor Atlético søgte at dominere kampe gennem hurtige kombinationer og mange afslutninger. Sejren viste, at holdet ikke blot kunne vinde – de kunne også ydmyge modstandere med et spil, der var både smukt og brutalt effektivt. I spansk presse blev Atlético omtalt som “det mest frygtede angreb i landet”, og sæsonen blev en af klubbens mest underholdende rent målmæssigt.

Atletico Madrid – Drumcondra (8-0)

Kun et år senere trådte Atlético for første gang ud på den europæiske scene i den daværende European Champion Clubs’ Cup (forløberen for Champions League). Modstanderen var Drumcondra F.C. fra Irland, og den spanske debut blev et brag. Atlético vandt 8-0, og resultatet blev startskuddet til klubbens europæiske eventyr.

Kampen blev spillet på Metropolitano, og den irske modstander kunne intet stille op mod Atléticos fart og teknik. Joaquín Peiró og brasilianske Vavá, der var nytilkommet fra Vasco da Gama, scorede flere mål hver og blev hyldet som symboler på en ny, internationalt orienteret Atlético-generation.

Den overvældende sejr sendte et klart signal til resten af Europa: Atlético Madrid var ikke blot en spansk storklub, men en aspirant til europæisk storhed. For fansene blev kampen et minde om, hvordan klubben for første gang trådte ud i verden – og gjorde det med stil.

Atletico Madrid – Real Sociedad (8-1)

I Copa del Rey-semifinalen i 1965 leverede Atlético Madrid endnu en præstation, der skrev sig ind i historiebøgerne. Real Sociedad blev fuldstændig udspillet og sendt hjem med et 8-1-nederlag. Det var ikke blot en stor sejr i tal – det var en triumf i en afgørende pokalkamp, som sikrede Atlético adgang til finalen.

Holdet under træner Domingo Balmanya viste en form for angrebsfodbold, som var både direkte og underholdende. Enrique Collar og Luis Aragonés dominerede midtbanen, mens Atléticos angreb konstant fandt huller i Sociedad-forsvaret. Kampen står som et symbol på klubbens evne til at kombinere effektivitet med elegance – en egenskab, der senere skulle blive kendetegnende for Aragonés som træner.

For mange ældre fans er denne kamp stadig et af de stolteste øjeblikke i klubbens pokalhistorie – et øjeblik, hvor Atlético ikke bare vandt, men gjorde det med autoritet.

Atletico Madrid – Granada (7-1)

Selv i moderne tid, hvor defensiv disciplin og taktisk struktur ofte har defineret Atlético under Diego Simeone, har klubben vist, at den stadig kan levere storsejre. Et af de klareste eksempler kom i efteråret 2016, da Atlético smadrede Granada CF med 7-1 på Vicente Calderón.

Kampen startede med et chok, da Granada scorede først, men derefter eksploderede Atlético. Yannick Carrasco lavede et hattrick, og Nicolás Gaitán samt Ángel Correa bidrog med hver deres mål. Antoine Griezmann dirigerede offensiven og leverede en af sine bedste præstationer i den rødhvide trøje.

Denne kamp blev en påmindelse om, at selv et hold kendt for sin defensiv og kampgejst stadig har et latent offensivt potentiale. Det var også en symbolsk sejr for Simeone, der i sine tidlige år som træner ofte blev beskyldt for at spille for forsigtigt. Den dag slog Atlético fast, at de stadig kunne spille champagnefodbold – når de ville.