Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Barcelona
  1. Fodbold
  2. La Liga

La Liga: Barcelona mod Athletic Bilbao

Barcelona skal forsøge at følge op på deres gode sæsonstart, når de spiller på hjemmebane mod Athletic Bilbao i denne runde.

Den spanske La Liga er kommet i gang, og i denne weekend venter anden spillerunde, hvor der er nogle ganske interessante kampe på programmet, og der er vigtige ting på spil.

En af de mest interessante kampe i runden bliver spillet lørdag aften, Hvor Barcelona spiller hjemme på Camp Nou mod Athletic Bilbao, og det ligner et ret spændende opgør mellem dem.

Spændende opgør på Camp Nou

I sidste weekend blev der sparket gang i den nye sæson i La Liga, og for Barcelonas vedkommende endte de med at få en ret god start på sæsonen, da de spillede på udebane mod Valencia.

Godt nok var det Valencia, der kom foran 1-0 kort før pausen, men dybt inde i dommerens overtid fik Barcelona udlignet til 1-1 før pausen på et mål af Robert Lewandowski. Den polske angriber gjorde det også til 2-1 kort efter pausen, og det blev også kampens endelige resultat.

Barcelona står derfor med tre point, inden de spiller deres kamp i anden runde, og her skal de spille hjemme på Camp Nou, hvor det er Athletic Bilbao, der kommer på besøg, og der er ikke lagt op til, at det bliver nogen nem opgave for Barcelona.

Athletic Bilbao er dog nok ikke tilfredse med deres udbytte fra den første kamp, hvor de hentede et enkelt point hjemme mod Getafe. Den kamp sluttede 1-1, og her havde hjemmeholdet klart sat næsen op efter, at de skulle have haft alle tre point, så de er nok godt opsatte, når de skal møde Barcelona.

Sidste gang Barcelona og Athletic Bilbao mødte hinanden, spillede de 0-0 i Bilbao, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, er det også blevet til tre sejre til Barcelona og en enkelt sejr til Athletic Bilbao.

Lewandowski hylder unge holdkammerater

Der var godt med unge talenter i startopstillingen hos Barcelona, da de spillede den første kamp i den nye sæson mod Valencia. Lamine Yamal, Marc Bernal og Pau Cubarsi er alle 17 år, og var med fra start i kampen.

Barcelona vandt kampen med 2-1, og den rutinerede polske angriber, Robert Lewandowski, hylder sine unge holdkammerater, som han mener, har sin berettigelse på holdet, og de viser, at de kan vinde noget med så unge spillere.

- I dag viste vi, at vi kan vinde kampe med meget unge spillere. Man skal også bruge erfaring, men de unge spillede virkelig godt med bolden. Hvis vi havde truffet lidt bedre beslutninger på den sidste tredjedel, så kunne vi have scoret flere mål. Det skal vi forbedre, lyder det fra Lewandowski.

Lewandowski spillede selv en meget stor rolle i Barcelonas sejr over Valencia, da det var ham, der tegnede sig for begge sit holds mål i sejren.

Den polske angriber har spillet for Barcelona i to år, efter de hentede ham i Bayern München, og det er indtil videre blevet til 61 scoringer i 96 kampe for den spanske storklub.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder