Barcelona skal forsøge at fortsætte deres fornemme stime, når de i denne runde skal spille på hjemmebane mod Celta Vigo i La Liga.
Der er en ny runde på vej i den spanske La Liga, og her er der nogle spændende kampe på programmet, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige hold.
Det er en spændende kamp, der venter lørdag eftermiddag, når Barcelona i deres jagt på det spanske mesterskab spiller på hjemmebane mod Celta Vigo i et opgør om vigtige point.
I sidste runde spillede Barcelona på udebane mod Leganes, og her tog gæsterne alle tre point med hjem, da de hentede en sejr på 1-0, og de er nu ubesejrede i deres seneste 12 ligakampe, hvor de har vundet ti af dem.
Efter 31 runder har Barcelona vundet 22 kampe, mens det også er blevet til fire uafgjorte og fem nederlag, hvilket placerer dem på førstepladsen i La Liga med 70 point. De har et hul på fire point ned til Real Madrid, og der er stadig 21 point at spille om i de sidste syv runder.
Barcelona skal i denne runde spille på hjemmebane mod Celta Vigo, og gæsterne kommer uden point i bagagen fra deres seneste kamp, hvor de tabte 2-0 på hjemmebane mod Espanyol, og det var deres første nederlag i deres seneste ni kampe i La Liga.
Celta Vigo har skrabet 43 point sammen efter de første 31 runder i La Liga, og det placerer dem som nummer syv i tabellen lige nu, hvor de stadig kan skimte de placeringer, der giver adgang til europæisk fodbold i den kommende sæson.
Sidste gang Barcelona og Celta Vigo mødte hinanden, var tilbage i november, og her spillede de to hold 2-2. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så er det også blevet til tre sejre til Barcelona, mens Celta Vigo har vundet en enkelt kamp også.
Den tyske træner Hansi Flick blev ansat som træner for Barcelona forud for denne sæson, og han har indtil videre gjort det rigtig godt i hans første tid i den spanske storklub.
Barcelona har stadig mulighed for at vinde tre trofæer i denne sæson, og med Flicks kontraktudløb i sommeren 2026, så har der på det seneste været historier om, at den spanske klub skulle være meget ivrige efter at forlænge aftalen med ham.
Selvom det har virket til, at Barcelona rigtig gerne ville have styr på kontraktforlængelsen med den tyske træner, så virker det dog ikke til, at det er noget, han selv har travlt med at få styr på.
- Jeg er ikke en træner, der vil skrive under på en treårig forlængelse. Min plan er at tage det et år ad gangen, så kan vi se, hvor vi er og tage den derfra. Skridt for skridt. Ikke længere end det.
- Jeg ved ikke, hvornår det bliver, men når jeg slutter mit arbejde i den her klub, vil jeg gøre det på en god note, lyder det fra den tyske træner.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.
LA LIGA
La Liga: Leganes tager i mod FC Barcelona
Lørdag får Leganes besøg af FC Barcelona hjemme på Estadio Municipal de Burtaque.
bet365 News Team
10 Apr 25
SUPERLIGAEN
FC København mod Silkeborg: Mulige holdopstillinger, hvornår og hvor kan man se kampen
FC København møder Silkeborg i Superligaen i mesterskabsspillet. Opgøret er vigtigt i kampen om topplaceringer i ligaen.
Christian Nielsen
03 Apr 26