Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Barcelona
  1. Fodbold
  2. La Liga

La Liga: Barcelona møder Osasuna

Barcelona skal forsøge at komme tilbage i sporet, når de spiller hjemme mod Osasuna i en udsat kamp her i midtugen.

Grundet den spanske Super Cup er der nogle udsatte kampe i den spanske La Liga, der skal spilles her i midtugen, og der er nogle ganske interessante opgør mellem dem.

Den ene af dem står mellem Barcelona og Osasuna, og her er det vigtigt for Barcelona at få tre point på kontoen, så de kan komme tilbage på nogenlunde rette spor igen.

Barcelona skal rejse sig igen

I den seneste runde i weekenden spillede Barcelona på hjemmebane mod Villarreal, og det blev en skuffende kamp for dem, da de endte med at tabe med 5-3 i en vanvittig kamp, og det var samtidig også slutningen på en stime for dem, hvor de havde vundet tre kampe i træk i ligaen.

Sæsonen har været skuffende for Barcelona, der efter 21 kampe har hentet 13 sejre, fem uafgjorte og tre nederlag, og det rækker til en placering som nummer tre i tabellen, hvor de er et godt stykke efter Girona og Real Madrid helt i toppen.

Der skal derfor nogle flere point på kontoen for Barcelona, og det skal de starte med i midtugens hjemmekamp mod Osasuna, hvor gæsterne kommer med et enkelt point fra deres seneste kamp, da de spillede 1-1 på udebane mod Sevilla, og de er nu uden nederlag i deres seneste tre kampe i ligaen.

Osasuna har hentet 26 point efter deres første 21 kampe, og det placerer dem som nummer 12 i tabellen, og de har fået slået et ret fint hul ned til holdene under nedrykningsstregen, hvor de nu har ti point ned.

Sidste gang Barcelona og Osasuna stod overfor hinanden, vandt Barcelona med 2-0, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold, så er det blevet til sejr til Barcelona i dem alle.

Xavi stopper efter denne sæson

Efter det seneste nederlag i La Liga til Villarreal, var det tydeligt at se, at Barcelonas træner, Xavi, var en presset mand, og på et pressemøde efterfølgende kom han så med lidt af en bombe.

Xavi meddelte nemlig, at han har valgt at stoppe som træner i den spanske storklub efter denne sæson, hvilket til den tid vil være et år før, at hans kontrakt med klubben oprindeligt ville udløbe.

Træneren slår fast, at han er sikker på, at det er den rigtige løsning for klubben, at han stopper til sommer, og der er ikke noget, der vil få ham til at ændre den beslutning, uanset hvad der sker i den resterende del af sæsonen.

- Det er det rigtige for mig at rejse. Jeg vil give mit bedste indtil slutningen af sæsonen. Beslutningen vil både gavne spillerne og klubben.

- Jeg ønsker det bedste for klubben, og det bedste er, at jeg forlader min stilling ved slutningen af sæsonen. Selv hvis jeg vandt Champions League, vil jeg ikke lave om på det, lyder det fra den spanske træner.

Xavi har været træner for Barcelona i lidt mere end to år, og som aktiv spiller blev det til imponerende 767 kampe for den spanske storklub.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder