Fredag aften er der en spændende kamp på programmet i La Liga, når Celta Vigo og Real Madrid tørner sammen.
Den spanske La Liga er kommet godt i gang med den nye sæson, og nu skal der tages hul på tredje runde, hvor der er nogle ganske interessante kampe på programmet.
Rundens første kampe spilles fredag aften, og her er der lagt op til spænding, når Real Madrid spiller på udebane mod Celta Vigo i den sene kamp kl. 21:30.
Hvem | Celta Vigo - Real Madrid |
Hvad | La Liga |
Hvornår | 25. august, kl. 21:30 |
Hvor | Albanca Balaidos |
Stream | TV2 Sport X |
Odds | Celta Vigo 5.00, uafgjort 4.00, Real Madrid 1.66 |
Hjemmeholdet fra Celta Vigo har ikke fået den bedste start på den nye sæson i La Liga, da de efter de første to runder kun har fået et enkelt point på kontoen, så de skal også lidt mere i gang.
I den seneste runde fik Celta Vigo godt nok et flot point med hjem fra udekampen mod Real Sociedad, hvor de spillede 1-1, men i den første runde måtte de gå skuffede fra banen, da de spillede på hjemmebane mod Osasuna, og tabte med 2-0.
Nu venter der dem endnu en svær kamp, når de spiller på hjemmebane mod Real Madrid, der modsat dem selv har fået en ganske fin start på sæsonen, hvor det er blevet til to sejre i de første to runder, og de topper derfor tabellen, som det ser ud lige nu.
I første runde vandt Real Madrid 2-0 på en svær udebane, da de spillede mod Athletic Bilbao, og i den seneste runde spillede de også på udebane, denne gang mod Almeria, og her vandt de med 3-1, og tog de tre point igen.
Sidste gang Celta Vigo og Real Madrid mødte hinanden, blev det til en sejr på 2-0 til Real Madrid, og de har generelt et ret godt tag på Celta Vigo, da de har vundet de seneste fem indbyrdes kampe, de to hold har spillet mod hinanden.
I den første kamp i sæsonen mod Athletic Bilbao blev Eder Militao ramt af en skade, og det betyder, at den brasilianske forsvarsspiller er ukampdygtig fredag aften, når de skal spille mod Celta Vigo.
Han var heller ikke med i den seneste kamp mod Almeria, og det skyldes, at han måtte lade sig operere for den skade, han pådrog sig, der viste sig at være en ret alvorlig en af slagsen i hans knæ.
Inden den seneste kamp kom Real Madrid med en opdatering på Militao, og her fra lød det bl.a., at brasilianeren skulle starte sin genoptræning ret hurtigt, men der kan altså godt gå en del tid, før han er tilbage på banen for dem igen.
- Vores spiller Eder Militao er i dag blevet opereret med succes for et overrevet forreste korsbånd i sit venstre knæ af Dr. Manuel Leyes, under opsyn af Real Madrids medicinske afdeling. Militao vil begynde sin genoptræningsproces i de kommende dage, lød meldingen fra den spanske storklub.
Sommerens transfervindue er stadig åbent lidt endnu, så Real Madrid kan godt nå at hente en erstatning for den skadede Militao, men hvis man skal tro de spanske medier, så er det ikke noget, der er på blokken i den spanske storklub.