Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
la liga
  1. Fodbold
  2. La Liga

La Liga: Flere spillere forlader Real Madrid

Real Madrids træner, Carlo Ancelotti, blev overrasket over, at Karim Benzema forlader den spanske storklub, når kontrakten udløber denne sommer.

I weekenden spillede Real Madrid sin sidste kamp i denne sæson, og det bliver helt generelt ikke en sæson, de vil huske tilbage på i den spanske storklub, der ellers er vant til at vinde titler.

I den hjemlige La Liga sluttede de som nummer to efter Barcelona, hvor der var en hel del point mellem de to klubber, og i Champions League blev Manchester City endestationen i semifinalen.

Benzema forlader klubben

Den franske angriber, Karim Benzema kom til Real Madrid fra Lyon tilbage i 2009, hvilket vil sige, at han har spillet for den spanske klub i 14 år, men nu er det også slut på det kapitel.

Der havde været rygter om franskmandens exit i noget tid, men inden sæsonens sidste kamp søndag aften var det tidligere på dagen blevet meldt ud, at Benzema ville forlade Real Madrid denne sommer, når hans kontrakt med klubben udløber.

Selvom der havde været en del rygter om det, så var det alligevel en overraskelse for mange, da det blev meldt endeligt ud, og det var det også for Real Madrids træner, Carlo Ancelotti, fortæller han selv.

- Det som Benzema har gjort for denne klub er legendarisk og uforglemmeligt. Det er noget, som vil blive hos os for evigt. Jo, hans afsked overraskede mig. Det tror jeg, at den gjorde for alle, lyder det fra den rutinerede italienske træner.

Benzema nåede at spille 648 kampe for Real Madrid, og her havde han nogle ganske imponerende stats, da det blev til 354 scoringer og 165 assists. Han vandt også et hav af titler med Real Madrid, hvor det bl.a. blev til fire spanske mesterskaber, ligesom han også var med til at vinde Champions League fem gange med klubben.

Flere spillere forlader også Real Madrid

Benzema er ikke den eneste spiller, der forlader Real Madrid denne sommer. Det samme gør også Marco Asensio og Mariano Diaz, der begge har kontraktudløb, ligesom Benzema også har det.

En afsked der er lidt mere overraskende, det er den belgiske offensivspiller, Eden Hazard, der egentlig først havde kontraktudløb næste sommer, men han forlader altså også den spanske klub nu.

Det blev meldt ud af Real Madrid i weekenden, hvor de offentliggjorde, at Hazard ophæver sin kontrakt et år før tid, og derfor er han altså også fortid i klubben inden længe.

- Real Madrid og Eden Hazard er blevet enig om en aftale, der betyder, at spilleren bliver løsladt fra sin kontrakt 30. juni 2023.  Real Madrid vil gerne udtrykke sin taknemmelighed over for Eden Hazard og ønsker ham og hele hans familie al held og lykke i næste kapitel, lød meldingen fra klubben.

Den 32-årige belgier har spillet i Real Madrid siden 2019, hvor de hentede ham i Chelsea, men han har fået en del af sit ophold i den spanske hovedstad ødelagt af skader, og derfor har han kun optrådt 76 gange for klubben, hvor det kun er blevet til syv scoringer.

Købet af Hazard har derfor vist sig som en dårlig forretning for Real Madrid, da de angiveligt betalte Chelsea mere end 700 mio. kroner for at købe ham fri af den engelske klub dengang.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder