Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Real Madrid
  1. Fodbold
  2. La Liga

La Liga: Getafe spiller mod Real Madrid

Real Madrid kan overtage førstepladsen i La Liga, hvis de vinder på udebane mod Getafe i deres kamp her i midtugen.

Grundet den spanske Super Cup er der nogle udsatte kampe i den spanske La Liga, der skal spilles her i midtugen, og der er nogle ganske interessante opgør mellem dem.

Der venter især en spændende kamp, når Getafe spiller på hjemmebane mod Real Madrid, og her kan gæsterne lægge sig op på tabellens førsteplads, hvis de henter fuld gevinst i den kamp.

Real Madrid jagter førstepladsen

Getafe spillede på hjemmebane mod Granada i deres seneste kamp i La Liga, og her blev det til tre point med en sejr på 2-0, og det var deres første sejr i deres seneste fire kampe i den hjemlige liga.

For Getafe er det blevet til syv sejre, otte uafgjorte og seks nederlag i deres første 21 ligakampe, og det giver 29 point, hvilket rækker til en placering som nummer ti. De har slået et hul på 13 point ned til nedrykningsstregen, men de har dog også langt op til de rigtig sjove placeringer i tabellen.

Her i midtugen skal Getafe spille på hjemmebane mod Real Madrid i en udsat kamp, og gæsterne kommer med tre point i bagagen fra deres seneste kamp, hvor de vandt 2-1 over Las Palmas, og de er nu oppe på fem sejre i træk i La Liga, hvor de ikke har tabt i de seneste 15 kampe.

Real Madrid har kun tabt en enkelt af deres 21 kampe i La Liga i denne sæson, hvor det også er blevet til 17 sejre og tre uafgjorte. De ligger lige nu nummer to, men en sejr over Getafe vil betyde, at de overhaler Girona, og lægger sig på førstepladsen.

Sidste gang Getafe og Real Madrid spillede mod hinanden, vandt Real Madrid med 2-1 på hjemmebane, og de har haft et ret godt tag på Getafe på det seneste, da de har vundet de sidste fire gange, de to hold har mødt hinanden.

La Liga-præsident tror på Mbappe i Real Madrid

Den franske stjerne, Kylian Mbappe, har kontraktudløb i PSG til sommer, og der bliver spekuleret en del i, hvad der så skal ske med ham til den tid.

Den franske klub vil selvfølgelig gerne forlænge aftalen med ham, men Real Madrid står også klar til at kapre ham på en fri transfer, og de har været interesseret i ham i flere år efterhånden.

Javier Tebas er præsident for den spanske La Liga, og han tror selv på, at der er en ret stor sandsynlighed for, at den franske angriber lander i Real Madrid til sommer. Han ser det i hvert fald gerne ske.

- Sandsynligheden er stor. Det er min personlige holdning. En 25-årig spiller, som ser ud til at forlade PSG. Det kommer an på Real Madrid, klubbens præsident og hvor meget han er villig til at satse.

- Da Bellingham kom, fik de en ny stjerne. Vinicius er også én. Real Madrid må afgøre, om det er nødvendigt. Hvis spilleren ønsker at komme til Real Madrid… Jeg giver den over 50 procents sandsynlighed, lyder det fra Tebas til det franske medie AS.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder