Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
la liga
  1. Fodbold
  2. La Liga

La Liga: Gündogan er glad for skiftet til Barcelona

Den rutinerede midtbanespiller, Ilkay Gündogan, er skiftet til Barcelona, og han er meget glad for at tage turen til de spanske mestre.

Ilkay Gündogan har været en af de store spillere i flere år, og nu tager han hul på et nyt kapitel i sit fodboldliv, da han har skrevet under på en kontrakt med Barcelona.

Han kommer til den spanske klub på en fri transfer fra Manchester City, hvor hans kontrakt udløb denne sommer, og han kunne derfor skifte kvit og frit til Barcelona.

Drømmen går i opfyldelse i Barcelona

Den 32-årige Ilkay Gündogan kom til Manchester City tilbage i 2016, hvor de hentede ham i Dortmund for omkring 200 mio. kroner, og det nåede derfor at blive til syv år i den engelske storklub.

Han sluttede af med en rigtig god sæson, hvor de igen vandt det engelske mesterskab, og så toppede de den til sidst med klubbens første triumf i Champions League, hvor de slog Inter i finalen, og tog pokalen med hjem til England.

Denne sommer udløb tyskerens kontrakt hos de engelske mestre, og der har derfor været en del spekulationer omkring hans fremtid, da Manchester City også meget gerne villehave forlænget aftalen med ham.

Barcelona lagde dog heller ikke skjul på, at de var meget interesseret i at skrive en kontrakt med ham, og det endte så med, at han tog til de spanske mestre. Det er også en drøm, der går i opfyldelse for Gündogan.

- Hvis jeg skulle skifte klub, var Barcelona den eneste, der gav mening. Det var Barcelona eller intet. 

- Jeg har drømt om Barcelona, lige siden jeg var en dreng. Jeg er overbevist om, at har et par gode år tilbage på højeste niveau, og jeg vil bruge dem på at få Barcelona tilbage, hvor klubben hører til, lyder det fra Gündogan omkring skiftet.

Gündogan ser frem til at spille under Xavi

Mens han har været i Manchester City, har den rutinerede tyske midtbanespiller spillet under en af de absolut bedste trænere i verden i Pep Guardiola, og i Barcelona kan han nu se frem til at spille under Xavi.

Gündogan lægger da heller ikke skjul på, at han ser frem til at spille under sin nye træner i Barcelona, og her kan han også se frem til at spille på hold med Robert Lewandowski igen, som han også gjorde tidligere, da han spillede i Dortmund.

- Det bliver en genforening med min gamle ven Lewandowski, og jeg er spændt på at spille under endnu en manager, som jeg beundrede i lang tid. 

- Da jeg talte med Xavi om projektet, føltes det hele naturligt. Jeg ser mange ligheder mellem os som mennesker og i vores syn på spillet, lyder det til slut fra Gündogan.

Den spanske storklub har meldt ud, at tyskeren har skrevet under på en kontrakt, der gælder for de kommende to sæsoner, frem til sommeren 2025, men der er også en option på en enkelt sæson mere i den aftale.

Gündogan har i løbet af sin karriere også spillet 67 kampe på det tyske landshold, som han senest optrådte for tidligere i denne måned.

    • facebook
    • twitter

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder