Den rutinerede angriber, Joselu, er meget glad for sit skifte til Real Madrid, hvor han er lejet ud til i den kommende sæson.
Real Madrid har taget hul på aktiviteterne i sommerens transfervindue, hvor der er flere spillere, der har sagt farvel til klubben, men nu er det første nye ansigt også kommet ind i den spanske storklub.
De har nemlig hentet den rutinerede angriber, Joselu, der er kommet til på en lejeaftale, der gælder for hele den kommende sæson i La Liga.
Den franske angriber, Karim Benzema, har scoret et hav af mål for Real Madrid de sidste mange sæsoner, men det bliver der ikke mere af i fremtiden, da han valgte at forlade klubben ved kontraktudløb denne sommer.
Derfor skulle den spanske storklub selvfølgelig også have en erstatning ind i stedet for den målfarlige franskmand, og det har de også fået nu, hvor valget er faldet på en meget rutineret spansk angriber.
Det er den 33-årige Joselu, der er blevet hentet ind, og han er blevet hentet i Espanyol på en lejeaftale, der gælder for hele den kommende sæson, og samtidig er der en købsoption i aftalen, så de kan hente ham på en permanent aftale næste sommer, hvis de vil det.
I sidste sæson imponerede han i La Liga, hvor han spillede 34 kampe for Espanyol, og her tegnede han sig for flotte 16 scoringer og to assists, men det kunne dog ikke ændre på, at de sluttede under stregen i La Liga, og derfor må en tur ned i den næstbedste spanske række i den kommende sæson. Det bliver dog uden Joselu.
Real Madrid er ikke en helt ukendt klub for Joselu, da han spillede for klubben som ungdomsspiller, og han nåede også at spille to kampe for førsteholdet, inden han drog videre i hans karriere.
Det var tilbage i 2012, Joselu forlod Real Madrid, og der er sket en masse siden da. Han har været i en del klubber efterfølgende som Celta Vigo, Hoffenheim, Frankfurt, Hannover 96, Stoke City, Deportivo La Coruna, Newcastle, Alaves og senest Espanyol.
Nu er han så tilbage i Real Madrid, og han fortæller, at han har drømt om at vende tilbage til den spanske storklub, efter han forlod den, og det har derfor været en af de lykkeligste dage i hans liv.
- I dag kunne være én af de lykkeligste dage i mit liv, undskyld til mine børn og kone. Når du smutter herfra, drømmer du altid om at komme tilbage. Jeg er meget stolt af det, jeg har leveret i løbet af de sidste par år. Jeg vil gerne sige tak, fordi I er her. Jeg vil give alt. Det er den vigtigste klub i mit liv.
- Jeg er her ikke for at erstatte nogen. Jeg er her for at gøre mit og bidrage med alt, hvad jeg har lært. Jeg vil have det godt og gøre, hvad træneren beder mig om, lyder det fra den rutinerede angriber.
Joselu har også fået debut på det spanske landshold i en sen alder, da han spillede sin første landskamp tidligere på året. Nu har han i alt spillet fire landskampe, og han har tegnet sig for tre scoringer.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies