Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
la liga
  1. Fodbold
  2. La Liga

La Liga: Optakt til Barcelonas sæson

Barcelona skal ud og forsvare det spanske mesterskab i den kommende sæson, efter de blev spanske mestre i sidste sæson.

Der er en ny sæson på vej i La Liga, hvor der ser ud til at blive spænding om de sjove pladser igen, da der er flere hold, der begynder at se meget interessante ud.

For Barcelonas vedkommende handler det om at vinde det spanske mesterskab igen, da de kommer ind til den nye sæson som forsvarende spanske mestre fra den seneste sæson.

Kan Barcelona gøre det igen?

I sidste sæson var Barcelona meget suveræne i den spanske La Liga, hvor det især var en rigtig stærk defensiv, der var medvirkende til deres succes. De lukkede kun 20 mål ind i deres 38 ligakampe, hvilket var hele 13 mål bedre end det hold, der lukkede næstflest mål ind.

Det var derfor heller ikke det store problem for dem at vinde det spanske mesterskab, hvor de sluttede med 88 point, og det var hele ti point mere end Real Madrid, der sluttede som nummer to.

I starten af sæsonen var det en duel i toppen mellem de to store klubber, men Barcelona begyndte stille og roligt at trække fra i toppen, og der var ikke for alvor spænding om det spanske mesterskab i den sidste del af sæsonen, hvor Barcelona bare var klart bedst.

Det er så det, Barcelona skal forsøge at følge op på i den kommende sæson, hvor de selvfølgelig skal gå efter at vinde det spanske mesterskab igen, men det bliver nok ikke helt så suverænt som i den seneste sæson.

Allerede i den kommende weekend starter den nye sæson i La Liga, og her skal de forsvarende mestre fra Barcelona spille på udebane i første runde, hvor de skal på besøg hos Getafe, og her er gæsterne selvfølgelig favoritter i det opgør.

Anføreren har stor tiltro til holdet

Forud for den kommende sæson er der blevet skiftet anfører i Barcelona, hvor det er Sergi Roberto, der har overtaget anførerbindet, efter Sergio Busquets ikke længere er i den spanske storklub. Den 31-årige Roberto har været i Barcelona hele sin karriere.

Denne sommer har Barcelona forstærket sig med spillere som Ilkay Gündogan, Oriol Romeu og Inigo Martinez, og Roberto er meget tilfreds med det hold, de har i øjeblikket hos Barcelona. Anføreren fortæller i hvert fald, at han mener, de har det bedste hold i Verden i øjeblikket.

- Vi har det bedste hold i verden. Vi bør være i stand til at kæmpe med om alle titler.  I sidste sæson vandt vi La Liga, men fejlede i Champions League. Jeg har fuld tiltro til vores spillertrup forud for den kommende sæson, lyder det fra Roberto.

Roberto har altså aldrig spillet for andre klubber end Barcelona, og i den spanske klub er det blevet til 349 kampe for klubbens førstehold indtil videre, hvor han har bidraget med 16 scoringer og 40 assists, og han har både spillet på den centrale midtbane og på højre back.

Roberto har været med til at vinde syv spanske mesterskaber, seks pokaltitler, to Champions League, den europæiske Super Cup og VM for klubhold i hans tid hos Barcelona.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder