Real Madrid skal forsøge at holde snor i Barcelona i toppen af La Liga, når de i denne runde spiller på hjemmebane mod Leganes.
Der er en ny runde på vej i La Liga i den kommende weekend, og her er der nogle spændende opgør på programmet, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige hold.
Det er en vigtig kamp for Real Madrid, når de i denne runde skal have besøg af Leganes hjemme på Santiago Bernabeu i La Liga.
I den seneste runde spillede Real Madrid på udebane mod Villarreal, og her kunne gæsterne tage alle tre point med hjem, da det blev til en sejr på 2-1, som var deres anden sejr i træk efter et skuffende nederlag til Real Betis.
Efter de første 28 runder har Real Madrid hentet 18 sejre, seks uafgjorte og fire nederlag. De har skrabet 60 point sammen, og det er nok til en placering som nummer to i tabellen, hvor de må se Barcelona indtage førstepladsen lige nu.
I denne runde skal Real Madrid spille på hjemmebane mod Leganes, og gæsterne kommer til kampen uden point fra deres seneste kamp, hvor de hjemme tabte med 3-2 til Real Betis, og de har nu kun vundet en enkelt af deres seneste otte kampe i La Liga.
For Leganes’ vedkommende er det blevet til seks sejre i de første 28 runder, hvor det også er blevet til ni uafgjorte og 13 nederlag. Det giver dem 27 point, og placerer dem under nedrykningsstregen som nummer 18. De har dog samme antal point som Deportivo Alaves, der ligger lige over stregen.
Det seneste møde mellem Real Madrid og Leganes var i starten af februar, hvor Real Madrid vandt med 3-2 på udebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold, så er det blevet til tre sejre til Real Madrid, mens to kampe også er endt uafgjort.
Forud for denne sæson skiftede den franske angriber Kylian Mbappe endelig til Real Madrid, da han skrev under på en aftale, der gælder helt frem til sommeren 2029.
Den 26-årige franskmand har indtil videre spillet 44 kampe for den spanske storklub, og her er det blevet til 31 scoringer fra ham, og selvom han har haft perioder, der ikke har været så gode, så har han generelt imponeret hos Real Madrid.
En af hans holdkammerater i den spanske hovedstad, Luka Modric, har også været meget imponeret over det, han har set fra den franske angriber, som han har store roser til.
- Han har så mange egenskaber. For at være helt ærlig har jeg aldrig set noget lignende, siger Modric, og peger endda på en ting udenfor fodboldbanen, som han især er meget imponeret over hos den stærke angriber.
- Det, der imponerer mig mest, er hans personlighed. Han er en fantastisk fyr. Han er meget ydmyg, altid frisk på at joke og hjælpe sine holdkammerater, lyder det til slut fra den kroatiske veteran.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.